Middelfart fyrer kendt direktør
Middelfart Rådhus. Foto: Colourbox
Middelfart Rådhus. Foto: Colourbox
01.05.2018 kl. 12.05

Middelfart fyrer kendt direktør

Formanden for Børne- og Kulturchefforeningen er blevet fritaget for tjeneste, fordi Middelfart Kommune ikke længere har tillid til ham.
tekst Rudi Holm

Formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Jan Henriksen, er på vej til at være fortid som børn- og ungedirektør i Middelfart Kommune. På et økonomiudvalgsmøde mandag aften besluttede kommunen at fritage Jan Henriksen for tjeneste, fordi kommunen "ikke længere har den fornødne tillid til Jan Henriksen", som det formuleres i en kortfattet pressemeddelelse på kommunens hjemmeside.

Kommunen uddyber ikke, hvorfor den ikke længere har tillid til sin børn- og ungedirektør.

Jan Henriksen er fritaget for sit arbejde, indtil byrådet har taget endelig stilling til vilkårene for samarbejdets ophør, oplyser kommunen.

Jan Henriksen kom til Middelfart Kommune i 2013 fra en stilling som skolechef i Viborg. Han har været formand for interesseorganisationen Børne- og Kulturchefforeningen siden 2016. ruh@kl.dk 

LÆS OGSÅ Kronik: Hvorfor praler vi ikke noget mere?
FOR ABONNENTER

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Middelfart fyrer kendt direktør Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger