Foto: Frederikssund Kommune
Foto: Frederikssund Kommune
21.06.2018 kl. 13.30

Frederikssund er den mest erhvervsvenlige kommune

Frederikssund Kommune får årets førsteplads i erhvervsvenlighed i Dansk Byggeris undersøgelse, og det glæder borgmester John Schmidt Andersen (V).

Dansk Byggeri undersøger hvert år kommunernes erhvervsenlighed på 30 parametre, der viser, hvordan det er at drive virksomhed lokalt, og i år løber Frederikssund Kommune med topplaceringen. I 2017 lå kommunen på en tredje plads.

Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen er glad for, at kommunen i år ligger nummer et.

– Kommunens målrettede erhvervsarbejde de seneste år har betydet, at vi har fået stadigt bedre placeringer i undersøgelsen, og at vi ligefrem bliver nummer et i år, ser jeg som en flot anerkendelse af kommunens prioriterede erhvervsarbejde, siger Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen (V) i en nyhed på kommunes hjemmeside.

John Schmidt Andersen fortæller også, hvad der gør, at Frederikssund så erhvervsvenlig:

LÆS OGSÅ Alliance mellem KMD og Soft Design om økonomistyring til kommunerne

– Det har båret frugt at have politisk fokus på erhvervsområdet, og vi har fjernet dækningsafgiften og byggesagsgebyret. Vi har i byrådet vedtaget politikker på vigtige fokusområder, som gavner erhvervslivet, og der arbejdes til daglig med en helhedsorienteret administrativ indsats. Vi har en tæt dialog med virksomhederne om deres behov, er gode til udlicitering af driftsopgaver på blandt andet det grønne område, prioriterer samarbejde med virksomheder i skoleregi, ligesom vi har indgået partnerskabsaftaler med erhvervsorganisationer, som skal hjælpe med at dække behovet for praktikpladser og faglært arbejdskraft, siger John Schmidt Andersen.

Frederikssund er den første kommune øst for Storebælt, der løber med førstepladsen i Dansk Byggeris undersøgelse. sarp@kl.dk

Emneord
Erhverv

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Frederikssund er den mest erhvervsvenlige kommune Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger