Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
19.06.2018 kl. 11.52

Stigende antal henvendelser til Borgerådgiveren i København

Antallet af henvendelser til Borgerrådgiveren i Københavns Kommune er steget. Kommunen skal være bedre til at vurdere juridiske og retssikkerhedsmæssige risici, mener borgerrådgiver Johan Busse.

Der er sket en stigning i antal henvendelser til Borgerrådgiveren i Københavns Kommune, der i beretningsåret 2017 modtog 863 sager til skriftlig behandling, mens de i sidste beretningsår modtog 783 sager. De 863 sager omfattede 1.295 klagepunkter. Samtidig er der også flere telefoniske henvendelser til Borgerrådgiveren, der håndterede 3.227 opkald, hvilket er cirka 10 procent flere end i 2016.

Det fremgår af borgerrådgiverens beretning for 2017, som behandles på et møde i borgerrådgiverudvalget i dag.

Grundlæggende er det stigende antal henvendelser et udtryk for utilfredshed med kommunen, men man bør ikke udelukkende vurdere kommunen på antallet af klager, mener borgerrådgiver Johan Busse.

– Kommunen begår fejl. Det er uundgåeligt, og det, vi bør vurderes på, er derfor, hvordan vi arbejder for at undgå de fejl, vi kunne have afværget, og hvor gode vi er til hurtigt at rette de fejl, vi har begået, siger Johan Busse i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ Efter øksehug og trusler: Vi er ikke mere udsatte end andre

Han har også et bud på, hvordan kommunen skal forbedre sig.

– Vi være bedre til at vurdere de juridiske og retssikkerhedsmæssige risici på samme måde, som vi vurderer de økonomiske risici, i alle sammenhænge. Retssikkerheden skal være en integreret del af alt, hvad vi foretager os, siger Johan Busse.

Susan Hedlund (S), der er formand for Borgerrådgiverudvalget, mener, at kommunen allerede er gode til rette deres fejl.

– Det er glædeligt at konstatere, at vores forvaltninger og medarbejdere gør flittigere brug af Borgerrådgiverens juridiske bistand, så vi er på forkant med mulige problemstillinger i stedet for på bagkant, og også at vi i mange tilfælde er gode til at rette vores fejl og bruge dem til at skabe generelle forbedringer. Det er er den praksis, vi skal holde fast i og skal udbrede, hvor den ikke allerede findes, siger Susan Hedlund. sarp@kl.dk

LÆS OGSÅ Pasbestilling på biblioteker sat på pause

Borgerrådgiveren i København

Borgerrådgiveren hjælper, vejleder og behandler klager fra borgere og virksomheder, der føler sig klemt i kommunens system, og er utilfredse med sagsbehandlingen eller den måde, kommunen løser sine opgaver på.

Borgerrådgiveren fører tilsyn og udpeger mulige brud på lovgivningen og andre forhold, der påvirker den oplevede borgerservice negativt. Borgerrådgiveren er ansat af Borgerrepræsentationen og er uafhængig af kommunens udvalg, borgmestre og forvaltninger.

Kilde: Borgerrådgiveren

 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Stigende antal henvendelser til Borgerådgiveren i København Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger