– Jeg håber, at det vil give mere tid mellem sagsbehandler og ledig, for det har vi brug for, siger Thomas Kastrup-Larsen til Jyllands-Posten om beskæftigelsesministerens planer for kommunernes jobindsats. Foto: Aalborg Kommune
– Jeg håber, at det vil give mere tid mellem sagsbehandler og ledig, for det har vi brug for, siger Thomas Kastrup-Larsen til Jyllands-Posten om beskæftigelsesministerens planer for kommunernes jobindsats. Foto: Aalborg Kommune
18.06.2018 kl. 12.20

Kommuner håber på færre jobindsatsregler

Beskæftigelsesministeren er omsider klar til at ændre reglerne for kommunernes jobindsats efter en længerevarende proces. Det ser formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Thomas Kastrup-Larsen (S), frem til.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) varsler, at der er en større og længe ventet revisionsplan på vej for kommunernes jobindsats, og det er svært tiltrængt, mener Aalborgs borgmester og formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Thomas Kastrup-Larsen (S). Det skriver Jyllands-Posten.

– Arbejdsmarkedssystemet, som det er i dag, er meget regel- og administrationsbefængt. Vi trænger virkelig til en sanering, hvor vi får gjort op med mange af de her proceskrav, som vi har i dag, siger Thomas Kastrup-Larsen til samme avis, og forklarer også, hvilken betydning de nuværende regler har.

– I dag er det sådan, at en sagsbehandler bruger 45 minutter af en times arbejde på administration. Det skal vi have bragt ned, så vi kan levere en ordentlig og effektiv indsats, siger Thomas Kastrup-Larsen, der er spændt på det endelige resultat. Allerede i april sidste år kom KL med sit forslag til de nye jobindsatsregler, og i november kom beskæftigelsesministeren med sit udspil. 

Risiko for at blive sat under administration

Der er dog et punkt, som Thomas Kastrup-Larsen ikke er så begejstreret for. Beskæftigelsesministeren varsler samtidig, at kommuner kan risikere at blive sat under administration, hvis de ikke lever op til de krav, der fastsættes om, hvor mange ledige der kommer i arbejde.

LÆS OGSÅ Efter hetz på jobcenter: Nu har byrådet fået nok

– Jeg synes, at man skal holde sig fra trusselsretorikken og se dette her som et samarbejde. Alle kommuner gør jo alt, hvad de kan. Alle vil gerne have de ledige i arbejde både af menneskelige og økonomiske årsager, siger Thomas Kastrup-Larsen og forklarer til Jyllands-Posten, at en kommune bærer 80 procent af udgiften, når en ledig har været uden for arbejdsmarkedet i et års tid. sarp@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommuner håber på færre jobindsatsregler Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger