Mette Korsgaard, forfatter, kommer med gode eksempler på at voksne behandler børn stereotypt og at vores forestillinger om det andet køn også ofte er stereotype. Foto: Sidsel Boye
Mette Korsgaard, forfatter, kommer med gode eksempler på at voksne behandler børn stereotypt og at vores forestillinger om det andet køn også ofte er stereotype. Foto: Sidsel Boye
16.06.2018 kl. 23.08
FM18

Drenge må også få neglelak på

En mandlig pædagog, der bytter glansbilleder og servietter med børnehavebørn kan være et hit. Et godt eksempel fra daginstitutionsområdet, som vil af med kønsstereotyperne.
tekst Sidsel Boye

Man finder automatisk bilerne frem, når en ny dreng starter i børnehaven, og til pigen finder man Barbie-dukkerne og noget tøj. Og ja, det kan være svært at bryde med de vante drenge- og pigeting i pædagogernes hverdag. Det fortalte to pædagoger og en forfatter om, da BUPL Aarhus satte ligestilling i børnehøjde til debat på Folkemødet.

Forfatteren Mette Korsgaard kunne beskæmmet berette om en film, hun optog af sine børn, da de var helt små. Da hun genså den, kunne hun høre sig selv sige til datteren: Sikke nogle fine sko du har. Og til sønnen: Hvad har du gang i?

– Som min mand sagde: Det virker næsten som om, du må have sagt til børnene dengang, at nu skal vi opføre os rigtigt stereotypt, for så kan mor lave noget om temaet om 30 år, siger Mette Korsgaard. Hun har skrevet en debatbog, som skal bygge bro mellem kønnene.

Skriv hvad du søger