Byrådsmedlem i Slagelse Kommune Lis Tribler (S) modtager på vegne af kommunen prisen som årets socialøkonomiske kommune. Det foregik i Allinge på Bornholm. Foto: Screendump, Det Socialøkonomiske Telt
Byrådsmedlem i Slagelse Kommune Lis Tribler (S) modtager på vegne af kommunen prisen som årets socialøkonomiske kommune. Det foregik i Allinge på Bornholm. Foto: Screendump, Det Socialøkonomiske Telt
16.06.2018 kl. 06.48
FM18

Den Socialøkonomiske Kommunepris gik til Slagelse

Det blev den sjællandske kommune Slagelse, der det næste år kan kalde sig vinder af Den Socialøkonomiske Kommunepris. Den gives til en kommune, der har gjort en særlig indsats for folk på kanten af arbejdsmarkedet.

Det næste år kan Slagelse smykke sig med titlen af at være danmarksmester i socialøkonomisk virksomhed. Slagelse Kommune blev nemlig på Folkemødet i Allinge på Bornholm hædret for deres indsats med Den Socialøkonomiske Kommunepris.

Det var tidligere borgmester og nuværende byrådsmedlem Lis Tribler (S), der var rejst til Allinge for at modtage prisen.

­– Vi er glade og stolte over at have modtaget prisen, men jeg vil gerne sige tak til jer, der har stiftet prisen. Det giver fokus på arbejdet med socialøkonomiske virksomheder, lød det fra Lis Tribler.

Skriv hvad du søger