Trods hårde ord, så har Mette With Hagesen, formand for Skole og Samfund, og Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) en fælles sag. Foto: Thomas Kokholm Nielsen
Trods hårde ord, så har Mette With Hagesen, formand for Skole og Samfund, og Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) en fælles sag. Foto: Thomas Kokholm Nielsen
15.06.2018 kl. 16.32
FM18

Kom nu! Forældrene vil faktisk gerne folkeskolen

Kommunerne er skyld i flugten fra folkeskolen. Skolelukninger og manglende faglige ambitioner i udskolingen er årsagen, mener forældrenes formand. Lad os nu lade være med at hoppe rundt i den samme mudderpøl, lyder svaret fra KL’s formand på området.

Flere forældre trækker børnene ud af folkeskolen. Hvad er årsagen, og hvad gør man ved det? Det var et af omdrejningspunkterne i debatten i KL’s telt på Folkemødet under overskriften, ”Hvad hvis folkeskolen ikke fandtes?”

Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, har sit bud på, hvad det skyldes. Det skyldes blandt andet, ”at de onde borgmestre har lukket skoler i mange kommuner”.

– Vi får hele tiden at vide, at forældrene vælger folkeskolen fra. Jeg køber ikke den præmis. Jeg ved godt, det sker. Men når vi ser vi ser ud i de kommuner, hvor privatskoleandelen stiger, så er det der, hvor kommunerne har lukket skoler. Og der er rigtig mange forældre, der i udskolingen vælger den fra, fordi de synes, at fagligheden ikke er høj nok. Men der skal folkeskolen jo svare igen og sige, vi har også fagligt fokus og karakterer, der matcher privatskolerne og så videre. Kom nu ind på den bane, siger Mette With Hagesen.

Skriv hvad du søger