Foto: Karen Linnet Olesen
Foto: Karen Linnet Olesen
15.06.2018 kl. 16.09
FM18

Billedserie: Mød Lars Løkke, hør om fordomsbobler og se en glad tissemand

Fordomsbobler, lundssnegle og lange skoledage er blot nogle af de emner, du bliver klogere på i denne billedserie. Du kan også møde Lars Løkke Rasmussen (V) og Joy Mogensen (S) til en snak om børn, unge og politik.

Se stemningsbilleder fra lørdags Folkemøde

Min mærkesag på skoleområdet er at skabe gode overgange mellem børnehaver, grundskoler og ungdomsuddannelser. Det er gennem uddannelse vi kan bryde den sociale arv, fortæller Joy Mogensen (S) borgmester i Roskilde Kommune. Foto: Karen Linnet Olesen
En ung pige fra Sexsualisterne er hoppet i en fordomsboble med påskriften: Unge og sex – vi er villige til dialog. Den dialog springer folkemødegæst Gunnva Bruckner ud i og skriver: ”Brug kondom og tænk jer om.” Sarah Gottschalk fra Sexsualisterne maner straks en mulig fordom til jorden og forklarer, at 70 procent af de unge faktisk bruger kondom, når de er sammen med en ny partner. Foto: Karen Linnet Olesen
3. klasse fra Kongeskærskolen i Allinge har været på tur gennem Folkemødet og fået reflekser og blå kuglepenne af det lokale politi. Nu har en af de blå penne forvildet sig ned i det dybe vand på Næs Strand, og den er ikke så let at fiske op igen. Foto: Karen Linnet Olesen
3. klasse fra Kongeskærskolen besøgte også naturvejlederne Hanna Piorska og Kenneth Nielsen. Her lærte børnene at kende forskel på lundssnegle og havesnegle. Havesnegle har lyse læber, mens lundssnegle har mørke. En læbe er den kant af skallen, som vender ned mod selve sneglen. Foto: Karen Linnet Olesen
Bornholms efterskole marcherer for retten til et liv uden røg. En af eleverne fortalte at han kun deltog, fordi lærerne sagde, at optoget var obligatorisk. Selv er han ryger. Foto: Karen Linnet Olesen
Aslan, Elias, Mads og Jonas er i gang med at bygge en militærbase med sirene – til daglig går de i 3. klasse på Hans Rømer Skole i Aakirkeby. Foto: Karen Linnet Olesen
Statsminister Lars Løkke Rasmusen (V) svarer på spørgsmål fra skoleelever i ”Klassens time”. Agnes fra Skørping har et spørgsmål: ”Hvorfor skal vi have så lange skoledage?” ”Man kan aldrig lære for meget”, lyder en del af statsministerens svar. Foto: Karen Linnet Olesen
Holger K. Nielsen (SF) haster gennem Havnegade og har ikke tid til en snak om skole og uddannelse. Foto: Karen Linnet Olesen
En stor glad tissemand repræsenter Intact Denmark – foreningen mod omskæring af børn. Foto: Karen Linnet Olesen

Skriv hvad du søger