Foto: KMD
Foto: KMD
13.06.2018 kl. 13.07

Alliance mellem KMD og Soft Design om økonomistyring til kommunerne

It- virksomheden KMD og Soft Design indgår partnerskab om system, der skal effektivisere økonomistyring og dataopsamling i kommunerne.

It-virksomheden KMD har netop indgået en ny alliance med virksomheden Soft Design.

Samarbejdet omhandler systemet Synchronicer, der er udviklet af Soft Design.

Synchronicer digitalisere arbejdsdagen. Populært sagt erstatter systemet print, dagsedler og gule papirlapper med apps og mobile enheder.

Systemet bruges i både transport- og servicesektoren og løsningen benyttes også allerede indenfor en bred vifte af kommunale drifts- og serviceopgaver.

LÆS OGSÅ Et bedre erhvervsfremmesystem

KMD vil fremover stå for salg af Synchronicer til det kommunale marked. Samtidig udbygger KMD integrationen med det eksisterende KMD-system ERP-system Opus, hvilket ifølge KMD skulle skabe en bedre udnyttelse af systemet og samlet set skabe bedre forudsætninger for økonomistyring.

Svar på efterspørgsel      

Ifølge KMD styrker alliancen virksomhedens ambitioner på økonomi- og projektstyringsområdet. 

Synchronicer digitaliserer som sagt arbejdsdagen og hjælper kommunens drifts- og serviceledere med at prioritere og fordele de forskellige opgaver til medarbejdere og teams, der modtager, udfører og dokumenterer arbejdsopgaverne via en app. På den måde får kommunens medarbejdere et overblik over opgavernes fremgang, tidsforbruget på de enkelte områder samt løbende dokumentation og dataopsamling.

Udover salg og markedsføring får KMD også ansvaret for de eksisterende kommunale kundeaftaler.

LÆS OGSÅ Kommune strammer tøjlerne om havbrug

– Det kommunale marked efterspørger i højere og højere grad digitalisering af den samlede proces fra opgavestiller til opgaveudfører. KMD har gennem en længere periode oprustet på området, og det nye partnerskab med Soft Design giver endnu flere muligheder for at hjælpe vores kunder med at opnå ønskede effektiviseringer, siger leder af KMD's ERP-afdeling Allan Freiheit.

Om Soft Design

De fleste i kommunerne kender KMD, men måske ikke den nye samarbejdspartner. Soft Design A/S er et udviklings- og konsulenthus, som har leveret digitale løsninger siden 1985, med kunder over det meste af verden. De leverer app- og webløsninger til forsikring, transport, service og kommuner. Herudover skaber Soft Design forretningsværdi som sparrings- og udviklingspartner indenfor teknologierne i og omkring Internet of Things og Smart City løsninger.

– For os er blåstemplingen selvfølgelig en vigtig anerkendelse, og aftalen giver os en spændende mulighed for videreudvikling af Synchronicer til gavn for vores kunder og partnere, siger direktør i Soft Design Bo Povlsen, der glæder sig over, at Synchronicer med partnerskabet nu bliver mere synligt for landets kommuner. tkn@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Alliance mellem KMD og Soft Design om økonomistyring til kommunerne Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger