Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
12.06.2018 kl. 14.04

Bornholm har Danmarks dyreste strand

Målt på solcreme, is og øl med mere er Dueodde Danmarks dyreste strand i 2018. Det viser rejsespecialisten Travelbirds Strandpris-index, hvor de vurderer 300 strande verden over. Her kommer Dueodde ind på en 43. plads.

50,84 Euro – cirka 379 kroner – koster en dag på stranden, hvis man folder strandtæppet ud på Dueodde strand på solskinskinsøen Bornholm.

I hvert fald ifølge rejsespecialisten Travelbird. For tredje år i træk præsenterer Travelbird sit Strandpris-index, som rangerer mere end 300 strande rundt i hele verden og viser, hvad en typisk dag ved stranden koster. Travelbirds indeks måler på prisen på solcreme, is, øl og frokost. 

Blokhus kommer ind på dansk andenplads med en pris på 49,65 Euro og en international plads som 54. Søndervig ved Ringkøbing er den billigste danske strand i indekset 41,43 Euro, hvilket giver en international placering som nummer 130.

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_Online_Diverse___Strande-DK_645.jpg

Madpakke med

Indekset tager ikke højde for den lokale kultur, og danskerne tager tit vand, øl og madpakke med i køletasken eller henter vandmelonen i det lokale supermarked. Men indekset giver nogle sjove indikatorer.

LÆS OGSÅ Nu åbner porten til Danmarks største marskområde

Som noget nyt indregner Travelbird et "Facilitetsgebyr", der dækker pris for liggestole, adgang til stranden med mere. Det spiller ingen rolle på de danske strande, men det kan være en ret stor omkostning i andre lande. For eksempel på stranden Finale Ligure i Italien, hvor facilitetsgebyret er 35,44 Euro. Det giver en dagspris på 76,59 Euro – 570 kroner. Stranden får da også pladsen som den næstdyreste i strandindexet.

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_Online_Diverse___Strande-verden_645.jpg
 

Inspiration til nye rejsemål

Ifølge Fiona Vanderbroeck, Chief Traveller Officer hos TravelBird skal Strandpris-indexet være med til at give inspiration til nye rejsemål. 

– For de fleste rejsende er en dag på stranden en væsentlig del af enhver ferie, men det kan være svært at beslutte, hvilken strand man skal rejse til, når der er så mange drømmedestinationer at vælge imellem. For at hjælpe rejsende med at vælge destination, og for at hjælpe dem med at planlægge deres næste ferie, har vi for tredje år i træk bragt vores Strandpris-indeks tilbage. Med denne rangering forsøger vi at inspirere rejsende til at overveje nogle af de spændende nye muligheder, blandt de kystdestinationer, som er blevet tilføjet til indekset i år, udtaler Fiona Vanderbroeck og tilføjer.

– Hvad vi har bemærket er, at sociale medier ændrer den måde, vi opdager verden på. Rejsende bruger nu Instagram, Facebook og Pinterest som et værktøj til at lede efter autentiske og lokale oplevelser eller for at få øjnene op for tidligere ukendte destinationer.

LÆS OGSÅ Nyt samarbejde om Limfjordsturismen

Se hele strandindexet her

Emneord
Turisme, Natur, Fritid, Kultur

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Bornholm har Danmarks dyreste strand Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger