Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
11.06.2018 kl. 09.38

Journalister vil filme i byrådssalen

Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) er uenig med Danske Medier, som ønsker, at journalister skal have lov til at filme under byrådsmøder. Det gør de i dag i Folketinget, men Folketinget og byrådet kan ikke sidestilles, mener Gyldal.
tekst Sidsel Boye

Journalister skal have samme mulighed for at filme og fotografere i byrådssalene, som deres kolleger har i Folketinget. Det mener foreningen Danske Medier, som vil bede økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) se på sagen, når han vender tilbage fra sin orlov.

– Journalister skal kunne filme og fotografere under de åbne dele af byrådsmøderne, så de kan få indhold til website eller sociale medier og kan bringe uddrag af debatten, som man kan i Folketinget og i de fleste regioner. Det afgørende er, at det ikke skal virke forstyrrende for afviklingen af mødet. Så der skal være spilleregler, som der også er i Folketinget, siger seniorkonsulent Christian Kierkegaard, Danske Medier, som er en sammenslutning af 300 medier.

Borgmesteren i Herlev, Thomas Gyldal Petersen er overordnet helt uenig med Danske Medier i spørgsmålet om de journalistiske arbejdsvilkår.

Skriv hvad du søger