Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
08.06.2018 kl. 11.55

Syv ud af ti plejebørn modtager støtte

Langt de fleste af de børn og unge, der er anbragt i plejefamilier, modtager mindst én form for støtte. Det gælder for eksempel behandling hos psykolog og psykiater, som især pigerne modtager, og specialstøtte i skolen eller specialskole, som primært gælder drengene. Det viser en ny rapport om familiepleje.
tekst Tom Ekeroth

Når et barn eller en ung bliver anbragt i plejefamilie, er det mere reglen end undtagelsen, at der følger støtte med. 68 procent af de anbragte børn modtager for eksempel psykologhjælp, går i specialskole eller har støtte i skolen. Det viser en ny VIVE-rapport, der kortlægger omfanget af støtteforanstaltninger til børn og unge i familiepleje, og hvordan de er organiseret.

38 procent får specialstøtte i skolen eller går i specialskole. Det gælder især drengene. 30 procent af børnene går til psykolog eller psykiater, og den form for støtte gives især til piger.

Støtten bliver især givet i begyndelsen af anbringelsen, og rapporten peger også på, at der i lidt højere grad bliver givet støtte til de børn, hvor flere faktorer har ført til anbringelsen.

– Vi kan se, at der bliver givet størst støtte til børnene og mest vejledning til plejeforældrene i de familier, hvor børnene og de unge har de største vanskeligheder, siger seniorforsker hos VIVE Iben Bolvig, der står bag rapporten.

LÆS OGSÅ Hørsholms borgmester opfordrer S til at gøre Sjælsmark-børns trivsel uafhængig af kommunes tilsyn

Støtten til de anbragte børn synes imidlertid ikke kun at være betinget af, hvor store vanskeligheder de har – men også hvilken kommune der skal give støtten. Undersøgelsen omfatter 927 børn i familiepleje fra i alt 49 kommuner. Og mens hvert femte af børnene i den ene kommune får støtte i skole eller daginstitution, så gælder det halvdelen i den anden kommune. Og ser man for eksempel på psykologhjælp, er forskellene endnu større.

– En del af forskellene kan sikkert forklares med, at der er forskel på gruppen af børn fra kommune til kommune, eller at der er forskel på kommunernes økonomiske rammer. De præcise årsager skal vi undersøge i den efterfølgende forskning på området, siger Iben Bolvig.

Rapporten baserer sig blandt andet på en omfattende spørgeskemaundersøgelse, som myndighedssagsbehandlere, familieplejekonsulenter og plejeforældre har svaret på. Plejeforældrene har derudover udfyldt en særlig funktions- og adfærdstest – et såkaldt SDQ-skema.

Og resultatet overrasker forskerne. For mens sagsbehandlerne vurderer, at 70 procent af plejebørnene trives godt, så tegner den særlige test et helt andet billede. Den viser, at 43 procent af børnene har så store problemer med trivsel og adfærd, at de ligger uden for normalområdet. De er med andre ord i dårlig trivsel. Det gælder især drengene og de børn, hvor deres egne problemer er årsagen til, at de er blevet anbragt.

– Tallet er betragteligt højere, end lignende undersøgelser tidligere har vist, og det overrasker os. Men en nærliggende forklaring er, at man i dag anbringer børn i familiepleje, som man før ville have anbragt på døgninstitution. Og dermed er der flere plejebørn med en stor tyngde af vanskeligheder, siger Iben Bolvig. tek@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Syv ud af ti plejebørn modtager støtte Felter med * skal udfyldes
 
Af: Jenny Stockfleth Simelev
Stockfleth Art
Den 09.06.2018 kl. 21:56

Nedlægge plejefamilien og lave bofællesskab i stedet, hvor der fagfolk til varetag de børn tav og har kontakt til deres biologiske ophav.

svar på: Syv ud af ti plejebørn modtager støtte

Plejefamiliener gøre mere skad en gavn over for plejerbørn, fordi de ofte ikke arbejder for godt samarbejde med deres biologiske familie og skrive lang rapport om børnene og gøre dem mere dumme en de er og trist tilgang til børn og ofte skrive at det ikke godt de har kontakt til deres biologisk ophav og forstå at manupoler med ord, så sagsbehander tro på det de siger og det er karmp for deres biologiske forældre og deres familier og jeg kender det for godt og de er ikke til at stole på og de manupoler med social systemt i det offentlig og de kære sagsbehandler tage parti for plejefamilie og ikke neutaral nok, når det gælder børn og deres biologiske familier og de blive udstille som de ikke kloge nok til at det blive tage var på deres kære børn som de har satte til verden.

Jeg kan godt forstå de kære plejebørn skal have støtte når de er plejefamilien, fordi de har ikke samme udannelse som en støttepædagog og psykolog har og de ved nemlig hvor vigtigt at børnene har kontakt med deres biologiske ophav og i stedet for stjæler de kære plejefamilie mange børn på den konto og til lige med bliver de tvangsadopteret til dem, fordi da er godt kassetænkning i plejebørn og man glemmer hvor børn kommer fra deres biologiske familier og det skulle forbyd snart, da de kære børn kan få ar i sjælen og når de blivet voksen er de blivet hjernevaske af deres plejefamilier at de også vil ejer de børn når de har tjent penge på dem til de 21 år og vil derefter adopter dem, så de igen kan manupoler med dem at deres biologiske familier ikke gide dem og det den største løgn og de er med til at skabe mange biologiske forældre ulykkelig i deres sjæl og hjerte.

Med venlig hilsen
Jenny Stockfleth Simelev

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger