Arkivfoto
Arkivfoto
30.01.2018 kl. 08.59

Albertslunds borgmester i spidsen for KKR Hovedstaden

KKR Hovedstaden har fået sit nye formandskab på plads. Steen Christiansen (S), Albertslund, er genvalgt som formand.
tekst Rudi Holm

Albertslunds borgmester, Steen Christiansen (S), fortsætter som formand for KKR Hovedstaden. Ny næstformand bliver Egedals borgmester, Karsten Søndergaard (V), der overtager posten efter John Engelhardt (V) fra Glostrup.

KKR Hovedstaden er sammensat af de 29 borgmestre og yderligere 25 kommunalbestyrelsesmedlemmer fra kommunalbestyrelserne i hovedstadskommunerne.

– Det tværkommunale samarbejde er væsentligt, og jeg glæder mig meget til at kunne fortsætte det gode samarbejde med de 29 kommuner. Vi har vigtige opgaver foran os med blandt andet erhvervsudvikling, sundhed, uddannelse og det specialiserede socialområde. Som genvalgt formand er jeg også optaget af samarbejdet i Greater Copenhagen på tværs af Hovedstaden, Sjælland – og over Øresund. Fælles retning her har store perspektiver for de godt 3,9 millioner mennesker i området, siger Steen Christiansen.

KKR Hovedstaden har til formål at fremme og drøfte fælleskommunale interesser særligt inden for sundhed, det specialiserede socialområde og specialundervisning, vækst, erhverv, regional udvikling, beskæftigelse, uddannelse, kollektiv trafik og infrastruktur. ruh@kl.dk 

LÆS OGSÅ Tværkommunale samarbejder vil vokse
Emneord
KKR

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Albertslunds borgmester i spidsen for KKR Hovedstaden Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger