Arkivfoto
Arkivfoto
29.01.2018 kl. 14.14

Esbjerg-borgmester ny næstformand i Danmark på Vippen

Danmark på Vippen har skiftet formand og næstformand og skærper nu kampen for bedre forhold for yderområderne.
tekst Rudi Holm

Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) er i dag blevet valgt til ny næstformand i interesseorganisationen Danmark på Vippen. Han afløser Kim Ruberg, der tager et trin op og bliver ny formand for organisationen.

Danmark på Vippen beskriver sig selv om en partipolitisk neutral landsforening, der kæmper for vækst, velstand og lige vilkår i hele Danmark. Foreningen er støttet af en lang række kommuner, virksomheder, organisationer og privatpersoner.

Borgmester i Ikast-Brande, Ib Boye Lauridsen (V), er ligesom Jesper Frost Rasmussen ny i bestyrelsen i Danmark på Vippen, hvor der derudover var genvalg til to andre borgmestre, Lollands Holger Schou Rasmussen (S) og Sønderborgs Erik Lauritzen (S).

Danmark på Vippen oplyser, at det på dagens generalforsamling blev besluttet at arbejdet i de kommende år især vil blive centreret om decentralisering af videregående uddannelser, udligning og cash flow mellem hovedstaden og resten af Danmark samt digital og fysisk infrastruktur. ruh@kl.dk 

LÆS OGSÅ S-borgmestre anerkender nærhedsfordele: Men det bliver dyrt

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Esbjerg-borgmester ny næstformand i Danmark på Vippen Felter med * skal udfyldes
 
Af: John
Den 09.03.2018 kl. 23:29

Udligning

svar på: Esbjerg-borgmester ny næstformand i Danmark på Vippen

De vest kommuner det drejer sig om kan jo starte med at hæve ejendomsskatten til hovedstadsniveau

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger