Arkivfoto
Arkivfoto
26.01.2018 kl. 09.51

KKR Syddanmark har fundet sin nye formand

Egon Fræhr og Jacob Bjerregaard giver formandsfaklen videre i KKR Syddanmark. Nye på posterne er en rutineret ræv og en nyvalgt borgmester.

Kommunerne i Syddanmark har valgt ny formand og næstformand til Kommunekontaktrådet. Det bliver Haderslevs borgmester, H.P. Geil (V), der overtager formandsposten, mens Middelfarts nyvalgte borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen (S), bliver næstformand.

De afløser henholdsvis Egon Fræhr (V) fra Vejen Kommune og Jacob Bjerregaard (S) fra Fredericia Kommune.

De to borgmestre blev valgt til formandsposterne på KKR Syddanmarks konstituerende møde torsdag og skal de næste fire år stå i spidsen for arbejdet i Syddanmark.

H.P. Geil har været borgmester i Haderslev ad to omgange. Først fra 2007 til 2010 og igen fra 2014. Ved kommunalvalget i november sidste år lykkedes det H.P. Geil at blive genvalgt som borgmester i den sønderjyske kommune.

LÆS OGSÅ Tværkommunale samarbejder vil vokse

Johannes Lundsfryd Jensen er til gengæld valgt som borgmester for første gange i november sidste år. Han havde dog godt to måneder forinden overtaget borgmesterkontoret i Middelfart efter Steen Dahlstrøm, der valgte at trække sig tilbage efter 32 år som borgmester.

KKR Syddanmark består af de 22 borgmestre i Region Syddanmark og dertil 21 menige kommunalbestyrelsesmedlemmer. Formålet med kommunekontaktrådene er at skabe et forum for drøftelser, der gør på tværs af kommunegrænserne i regionen. Det drejer sig derfor blandt andet om emner som sundhed, det specialiserede socialområde og beskæftigelse.

KKR Syddanmarks sekretariat og de seks ansatte flytter med formanden til rådhuset i Haderslev, hvor de bedst kan assistere den nye formand.

Med KKR Syddanmarks formandskab på plads, er det kun KKR Nordjylland og KKR Hovedstaden, der mangler at vælge formand og næstformand. jki@kl.dk 

LÆS OGSÅ Erhvervshus Nordjylland har fundet sin formand
Emneord
KKR

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: KKR Syddanmark har fundet sin nye formand Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger