Arkivfoto
Arkivfoto
23.01.2018 kl. 10.33

Første KKR er på plads

Formandskabet i KKR Sjælland er på plads for den kommende periode. På det konstituerende møde mandag den 22. januar 2018 har Kommunekontaktråd (KKR) Sjælland valgt formand og næstformand for perioden 2018-2022.
tekst Tom Ekeroth

Som formand for KKR Sjælland fortsætter borgmester Niels Hörup (V) fra Solrød Kommune, og ny næstformand er borgmester Carsten Rasmussen (S) fra Lejre Kommune.

Valget skete i enighed på tværs af partigrupperne. Carsten Rasmussen afløser nu tidligere borgmester Knud Erik Hansen (S) fra Faxe

KKR Sjælland er sammensat af de 17 borgmestre og yderligere 13 kommunalbestyrelsesmedlemmer fra de sjællandske kommunalbestyrelser.

KKR Sjælland har til formål at fremme og drøfte de fælleskommunale interesser for de 17 kommunalbestyrelser særligt inden for sundhed, det specialiserede socialområde og specialundervisning, vækst, erhverv, regional udvikling, beskæftigelse, uddannelse, kollektiv trafik og infrastruktur.

LÆS OGSÅ Tværkommunale samarbejder vil vokse

På mødet i KKR Sjælland blev der også valgt kommunalpolitikere til en lang række politiske poster. Valgene skete i enighed. 

De øvrige KKR konstituerer sig i løbe af denne uge og begyndelsen af den næste med KKR Hovedstaden som det sidste. tek@kl.dk 

Emneord
KKR

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Første KKR er på plads Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger