Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
16.01.2018 kl. 13.39

Kommunerne overholder økonomiaftale

De kommunale budgetter rammer præcis det beløb, som der er blevet aftalt mellem KL og regeringen. Det betyder, at kommunerne får udbetalt hele det betingede bloktilskud.
tekst Sille Olsen

I 2018 planlægger kommunerne at bruge 246,1 milliarder kroner på serviceudgifter og 17 milliarder til anlægsinvesteringer. Det betyder, at kommunerne præcist rammer det beløb, som blev aftalt i økonomiaftalen, som blev indgået mellem KL og regeringen i juni måned. Det viser de officielle budgettal, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort.

− Jeg er meget tilfreds med, at kommunerne endnu engang har formået at overholde økonomiaftalen. Det er en stor opgave, når 98 kommuner skal ramme ét samlet tal for udgifterne, og kommunerne fortjener stor ros for deres indsats for at tilpasse udgifterne, så vi nåede i mål, siger KL-formand Martin Damm i en pressemeddelelse fra KL.

At kommunerne har overholdt økonomiaftalen betyder også, at de nu får udbetalt hele det betingede bloktilskud, som netop er afhængigt af, at kommunernes budgetter holder den aftalte ramme. siol@kl.dk 

 

LÆS OGSÅ Kommuner rammer budgetter på rekordtid - men skatten stiger

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommunerne overholder økonomiaftale Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger