Foto: Lars Horn / Baghuset
Foto: Lars Horn / Baghuset
11.01.2018 kl. 13.20

Kampen står om anlægskronerne

Åbningsdebatten ved Kommunaløkonomisk Forum mellem KL-formand Martin Damm (V) og finansminister Kristian Jensen (V) viste, at der er lagt op til en benhård kamp mellem regeringen og KL om anlægsniveauet.
tekst Rudi Holm

– Det er dyrt og uklogt at udskyde vedligeholdelse af nedslidte kommunale bygninger og veje. Og på den lange bane bliver det dyrt for samfundet.

KL's formand Martin Damm (V) lagde i sin åbningstale på Kommunaløkonomisk Forum 2018 i Aalborg ikke skjul på, at anlægsområdet bliver en af de helt store kamppladser, når kommunerne til foråret skal forhandle økonomi for 2019 med regeringen.

– Kommunernes anlægsudgifter pr. indbygger er i dag betydeligt lavere end for 5 til 10 år siden. Fra 2009 til 2016 faldt kommunernes andel af de samlede offentlige investeringer med 11 procentpoint fra 49 til 38 procent. I samme periode har staten øget sin andel med de samme 11 procentpoint. Det er ikke holdbart. Veje og bygninger i kommunerne mangler alt for mange steder i kritisk grad investeringer, påpegede han.

Finansminister Kristian Jensen (V) manede nok ikke overraskende for de fremmødte borgmestre og kommunale topembedsmænd i den tætpakkede Aalborg Kongres & Kultur Center til ansvarlighed i kommunerne.

– Målet om økonomisk ansvarlighed og en stram styring af danskernes skattekroner står mejslet i granit. Det gælder både, når krisen er dyb, og når konjunkturerne er høje. Den ansvarlighed gælder naturligvis også for anlægsudgifterne. Vi har en fælles forpligtigelse til at få investeringerne ned på et niveau, som vi kan finansiere, sagde han.

Kristian Jensen påpegede i øvrigt, at kommunernes statistiske henvisninger til faldende anlægsrammer er stærkt misvisende, fordi de tager udgangspunkt i et meget højt niveau i 2009. Det fik Martin Damm til at trække de historiske kendsgerninger op:

– Uanset, hvordan du jonglerer rundt med tallene, er de stadigvæk lavere end i 2007. Så kan man diskutere, hvor meget rammen er faldet. Og så skal vi lige huske, hvor de ekstra to milliarder til anlæg i 2009 kom fra. De kom nemlig fra kommunerne, da vi tilbød at flytte dem fra service til anlæg for at understøtte beskæftigelsen i en svær situation for landet. Bagefter skrev regeringen så de kommunale servicerammer ned permanent med to milliarder, og så sagde man bagefter, at anlægsrammen også skulle normaliseres. Så der røg lige to milliarder, fordi vi var flinke.

Finansminister Kristian Jensen undlod behændigt at besvare den del, men tog i stedet fat i et af de kritikpunkter, KL har fremført på det seneste, nemlig at de statslige anlægsudgifter stiger og ligger langt højere end kommunernes.

På spørgsmålet, om finansministeren ikke kan se, at der er behov for at rette op på for eksempel nedslidte skoler, replicerede han:

– Jo, men vi kan da godt aflyse Kalundborgmotorvejen eller udvidelsen af motorvej E45. Staten skal i de kommende år levere en række infrastrukturinvesteringer. Og jeg har endnu ikke hørt fra borgmestre, der gerne vil afvikle de investeringer, der er på vej i deres lokalområde. Derfor skal der findes en balance for kommuner, regioner og staten. Og jo, jeg ser udfordringer i kommunerne. Det gør jeg. Der er skoler, der er ramt af, at man måske ikke altid byggede så gennemtænkt, da de blev opført. Derfor skal vi prøve at finde ud af, hvad vi kan gøre fremadrettet på dette område. Det er bare sådan, at når jeg kigger ind i 2019, er der i staten planlagt for 2,5 milliarder kroner mere i anlæg, end der er finansiering til. Det er vi nødt til at få afklaret, før vi kan komme videre herfra. Anlægsområdet er et vigtigt område, men det er også et svært område at styre.

Martin Damm, til daglig borgmester i Kalundborg, takkede fra scenen finansministeren for det han mente var en nyhed, at Kalundborgmotorvejen nu er vedtaget i Folketinget, hvilket udløste et stort latterbrøl i kongressalen.

I den mere seriøse ende opfordrede KL-formanden finansministeren til at kigge på en tilretning af indholdet i de kommunale anlægsrammer.

– Jeg er enig i, at vi ikke skal tømme landet for arbejdskraft, men i de kommunale anlægsrammer indgår også det, når vi for eksempel køber et stykke jord. Det udløser jo ikke nogen aktivitet. Derfor kunne vi godt kigge på i fællesskab at gøre rammerne mindre rigide, siger Martin Damm.

Kristian Jensen lovede at ville kigge på det, men understregede også, at der kan være begrænsninger forårsaget af Danmarks Statistik måde at opgøre nationalregnskabet på.

Ud over anlæg plæderede Martin Damm under åbningen af Kommunaløkonomisk Forum også for, at kommunerne skal have et større prioriteringsrum.

– De politiske frihedsgrader skal styrkes frem for indskrænkes. Og lad så være med at sende signaler om bedre service, hvis der ikke følger penge med, lød det fra KL-formanden.

For nogle år siden talte en finansminister på Kommunaløkonomisk Forum om kommuner, der konstant jamrede. I dette års udgave kunne de kommunale folk med god ret tale om den omvendte situation, da finansministeren skulle forholde sig til den del:

– Vi kæmper med næb og kløer for kommunernes frihedsgrader. Jeg kan bare se, at der på Christiansborg er rigtigt mange, der vil ind og lave noget meget konkret på kommunernes vegne. Jeg kan ikke love, at vi ikke kommer til at træde et skridt tættere på stregen, men vi vil prøve at skabe rammerne for, at der bliver noget mere frihed til kommunerne, lød hans svar. ruh@kl.dk 

Emneord
KØF, Økonomi, Anlæg

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kampen står om anlægskronerne Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger