Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
09.01.2018 kl. 09.52

Kommune klarer selv ejendomsskatten

For fremtiden vil der være mere dialog fremfor tvangsauktioner i Køge Kommune. Det er resultatet af, at kommunen har valgt at overtage SKATs opgave med at inddrive ejendomsskatter.
tekst Sille Olsen

Fra januar er det Køge Kommune selv, der varetager opgaven med sikre, at borgernes ejendomsskatter bliver betalt. De har nemlig overtaget inddrivelsen fra SKAT. Det oplyser Køge Kommune i en pressemeddelelse.

At Køge Kommune har taget over fra SKAT vil ikke have nogen betydning for de, der betaler til tiden. For dem som betaler for sent, vil skiftet dog betyde mere dialog fremfor tvangsauktioner, fortæller kommunen.

− Ændringen kommer til at betyde øget dialog mellem kommunen og de borgere, der er bagud med betaling af gælden. Dialog, der forhåbentligt kan betyde færre tvangsauktioner og flere aftaler om kortere afdragsordninger, så borgerne kan komme på fode igen, siger økonomichef Henrik Nielsen.

Hvis raterne ikke betales til tiden, vil borgeren modtage en rykker, hvorefter det igen vil blive forsøgt at kontakte borgeren. Hvis det ikke lykkedes, kan det i værste fald ende i en tvangsauktion. I pressemeddelelsen oplyser Køge Kommune dog, at det er noget, de helst vil undgå, da det er et stort indgreb i borgernes liv. 

LÆS OGSÅ Udskydelse af boligforlig sender ekstraregning til kommunerne

Den første rate af ejendomsskatten skal betales 10. januar 2018, og omfatter 19.821 ejendomme. siol@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommune klarer selv ejendomsskatten Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger