09.01.2018 kl. 14.23

Det specialiserede børneområde mangler styring

VIVE har udarbejdet en analyse af kommunernes økonomistyring på det specialiserede børneområde, og på den baggrund giver de seks gode råd til kommunerne.

Der er sket en generel forbedring, når kommunerne skal styre deres økonomi og overholde budgetterne. Men de halter stadigvæk bagud på det specialiserede børneområde. Derfor har KL og regeringen bedt VIVE om at lave en analyse af praksis for økonomistyringen på netop det område. Resultatet har VIVE nu offentliggjort og fulgt op med seks gode råd til, hvordan kommunerne kan gøre det bedre.

Analysen og de efterfølgende seks gode råd er lavet på baggrund af seks kommuner med relativt gode resultater på området. Det drejer sig om Hvidovre, Middelfart, Horsens, Kolding, Syddjurs og Mariagerfjord, hvor VIVE har interviewet alle relevante faggrupper. amgo@kl.dk

De seks gode råd

  1. Der skal lægges en fælles faglig og økonomisk strategi i kommunerne, og den skal selvfølgelig tilpasses hver enkelt kommune. Det handler i praksis om blandt andet at gøre rådgiverne mere ressourcebevidste og give de økonomiske konsulenter bedre faglig indsigt.
  2. Kommunerne skal lægge retningslinjer, der understøtter en effektiv sagsbehandling. Blandt andet kan et modtagelsesteam være med til at sikre ensartet og faglig sikker håndtering i opstarten. Det er også vigtigt, at der er en fast form på opfølgning af sagerne. Samtidig er det vigtigt at slå fast, hvem der sidder med hvilke kompetencer i sagsbehandlingen.
  3. Der skal være en håndfast rammestyring baseret på data. Det vil sige, at hvis der bruges mere på ét område, så er man nødt til at bruge mindre et andet sted for at sikre, at budgettet overholdes.
  4. Selvom det er et område, hvor der kan opstå uventede udgifter, er det en god idé for kommunerne at have sat sig fast på nogle budgetforudsætninger omkring antal sager og gennemsnitsudgifter. På den måde får man et overblik over, hvad de forskellige tilbud, for eksempel plejefamilie eller netværksfamilie, koster.
  5. Der kan være stor forskel på, hvad hver enkelt sag koster. Derfor er det nødvendigt med hyppig opfølgning på sagerne både på cpr-niveau og på den samlede økonomi.
  6. Det er en fordel med både faglige og økonomiske styringsnøgletal. De faglige, ikke-finansielle nøgletal kan for eksempel handle om antal anbringelsesdage, antal børn eller antal bekymrende fraværsdage for hver enkelt barn. Det skal ske i sammenhæng, så de to niveauer hele tiden flettes sammen og understøttes ordentligt. 

Se mere her 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Det specialiserede børneområde mangler styring Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger