Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
08.01.2018 kl. 09.51

Afskaffelse af IGU'en vil koste kommunerne millioner

Dansk Folkeparti går efter at sløjfe IGU'en i forhandlingerne om skat og udlændinge. De frygter, at det øger folks tilknytning til Danmark, så de er sværere at sende hjem. Men IGU'en bidrager med en masse penge til kommunerne.

Siden 2016 er knap 1.000 flygtninge kommet i job ved hjælp af den såkaldte Integrationsgrunduddannelse (IGU). Men nu går Dansk Folkeparti efter at få ordningen sløjfet. Partiet mener, at det vil være bedre at sende folk hjem, og det bliver gjort sværere, hvis først de har været igennem et sådant forløb.

Ordningen hjælper ikke kun flygtninge i job – den er også med til at skaffe millioner i kommunekasserne. Den største økonomiske gevinst for kommunerne opstår ved, at kommunerne ikke skal betale integrationsydelse til de flygtninge, der er i IGU-forløb. Oveni kommer et resultattilskud fra staten, hvis flygtningene fastholdes i forløbet i mere end et halvt år.

 

Stort potentiale

LÆS OGSÅ Ledige akademikere presser Aalborgs økonomi

Politiken har lavet en gennemgang af det økonomiske potentiale i 92 kommuner, der er blevet undersøgt af konsulenthuset Mploy for Udlændinge- og Integrationsministeriet. I gennemsnit kan de 92 kommuner i løbet af to år tjene 5,5 millioner kroner på ordningen. Her er der både taget højde for flygtninge, der falder fra forløbet undervejs, samt de penge det koster kommunen at hjælpe dem i gang og fastholde dem i job. Lykkes det, at et IGU-forløb ender ud i et ordinært job, som det er målet, så er det økonomiske potentiale næsten det dobbelte. 

Aalborg er den kommune med størst potentiale. Hvis 100 flygtninge kommer i et IGU-forløb, vil kommunen tjene godt 24 millioner kroner på en to-årig periode. Over fem år er potentialet i Aalborg 45 millioner kroner. 

Også Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er positivt stillet over for IGU'en. Den er et af de beskæftigelsesinitativer, der fungerer, især fordi det ofte er en privat virksomhed, der betaler lønnen. 

− Fra det øjeblik en borger, som ellers ville være ledig, indgår i et IGU-forløb, så bidrager vedkommende til at forsørge sig selv. Det er en positiv økonomisk historie både for virksomheden, den enkelte og det offentlige – herunder kommunekassen, siger forskningsdirektør Torben Tranæs, der også er vismand i Det Økonomiske Råd, til Politiken. 

LÆS OGSÅ Enhedslisten kræver opgør med "jagt" på syge og arbejdsløse

Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen medgiver, at et IGU-forløb kan give økonomisk fordel for kommunerne. Men han mener, at andre udgifter bliver overset. Partiet frygter, at det bliver sværere at sende folk hjem igen, fordi IGU'en øger deres tilknytning til Danmark.

− Det ville være rigtig godt kulturelt for vores land og en økonomisk god forretning, hvis folk blev sendt tilbage, siger han til Politiken. amgo@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Afskaffelse af IGU'en vil koste kommunerne millioner Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger