Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
05.01.2018 kl. 09.08

Greve bedst til at få indvandrere i job

Greve Kommunes indsats med at flytte ikke-vestlige indvandrere fra passiv forsørgelse til job er den bedste i Region Sjælland. Det viser en ny undersøgelse.
tekst Tom Ekeroth

Mange har svært ved at nedbringe antallet af ikke-vestlige indvandrere på passiv forsørgelse. Men i Greve Kommune går det rigtig godt med at få denne gruppe af borgere i job. Ja, faktisk viser en ny undersøgelse, at Greve Kommune er bedst i hele Region Sjælland.

Helt præcist er 47 procent af kommunens ikke-vestlige indvandrere kommet i job. Formand for Vækst- og Beskæftigelsesudvalget Morten Dahlin (V) er glad for den positive placering. Men han har ambitioner om, at Greve Kommune bliver endnu bedre:

– Det er selvfølgelig rigtig flot, at vi er de bedste i Region Sjælland til at få ikke-vestlige indvandrere i job. Det viser, at vi gør et godt stykke arbejde. Og det er godt for Greve Kommune, for så kan vi jo bruge pengene på noget andet som bedre kernevelfærd eller lavere skatter, siger formand for Vækst- og Beskæftigelsesudvalget Morten Dahlin (V).

 Men han mener også, at de 47 procent for lavt:

LÆS OGSÅ Temperaturen taget på beskæftigelsesindsats overfor for flygtninge

– Derfor er vi også i gang med at intensivere indsatsen. Vi har blandt andet besluttet at give jobparate kontanthjælpsmodtagere med begrænsede danskkundskaber en intensiv nytteindsats. De skal simpelthen bestille noget for deres penge, samtidig med at vi hjælper dem med at blive bedre til det danske sprog, siger han.

Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev, Agenda, står bag undersøgelsen, der er baseret på tal for alle landets kommuner. I første kvartal 2017 var 38 procent af ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse i Danmark. For personer med dansk herkomst var tallet 60 procent. tek@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Greve bedst til at få indvandrere i job Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger