Arkivfoto
Arkivfoto
27.02.2018 kl. 12.02

Fra Aalborg-rådmand til direktør i Jammerbugt

Thomas Krarup, der indtil årsskiftet var rådmand i Aalborg Kommune, overtager stillingen som direktør for vækst og udvikling i Jammerbugt Kommune efter Jacob Bisgaard, der er rykket til Struer Kommune som direktør for teknik og kultur.

Thomas Krarup er stadig konservativt medlem af Aalborg Byråd, men udtræder.

Thomas Krarup er 42 år og cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Efter sin eksamen i 2004 fortsatte ved universitetet som ansat, men rykkede i 2006 til en stilling som økonomikonsulent i Rebild Kommune, der da var under etablering. Han blev medlem af Aalborg Byråd i 2010 og blev i 2014 fuldtidspolitiker som rådmand for ældre- og handicapforvaltningen.

Konservativt mandattab ved byrådsvalget i november medførte, at de konservative mistede rådmandsposten, og Thomas Krarup tiltræder 1. april som direktør i Jammerbugt Kommune. Han udtræder af Aalborg Byråd med udgangen af marts, og pladsen overtages af Vibeke Gamst, der tidligere har været medlem af byrådet og er medlem af det nordjyske regionsråd. Thomas Krarup blev valgt til direktør-stillingen i Jammerbugt blandt 32 ansøgere.

LÆS OGSÅ DF-profil takker af efter 19 år i kommunalpolitik

 

Emneord
Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Fra Aalborg-rådmand til direktør i Jammerbugt Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger