Arkivfoto
Arkivfoto
09.02.2018 kl. 11.31

SF-profil ny direktør for Mødrehjælpen

Tidligere sundhedsborgmester i København, Ninna Thomsen, bliver ny direktør i Mødrehjælpen.

Ninna Thomsen har fundet nyt job i det frivillige Danmark. Ninna Thomsen var fra 2010 til 2017 sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, men genopstillede ikke ved valget i november. Den tidligere politiker ser frem til at blive en del af det frivillige arbejde.

– Mødrehjælpen er en unik organisation, der hvert år rådgiver tusindvis af gravide, mødre, fædre og familier. Samtidig er Mødrehjælpen et stærkt eksempel på det store bidrag, civilsamfundsorganisationer kan spille i løsningen af velfærdssamfundets udfordringer, siger Ninna Thomsen.

Som sundhedsborgmester har Ninna Thomsen blandt andet været med til at etablere "Ung Mor På Vej" – et partnerskabsinitiativ mellem Københavns Kommune og Mødrehjælpen, hvor gravide og mødre med behov for særlig støtte tilbydes gratis rådgivning.

En stærk netværker

Formand for Mødrehjælpen Elin Schmidt glæder sig over, at Ninna Thomsen har sagt ja til at jobbet.

– Ninna er en erfaren leder med høj energi og hjertet på det rette sted. Hun er desuden en pragmatisk brobygger med et godt blik for muligheder i samarbejdet mellem offentlige og frivillige aktører. Dertil kommer Ninnas indgående kendskab til sundhedsområdet, som kan bidrage med nye dimensioner i vores arbejde, siger Elin Schmidt.

Mødrehjælpen rådgiver og hjælper 16.000 sårbare familier og gravide om året og har 1.700 frivillige.

Ninna Thomasen afløser Mads Roke Clausen og tiltræder i stillingen den 15. februar 2018. gij@kl.dk 

Emneord
Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: SF-profil ny direktør for Mødrehjælpen Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger