Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
19.12.2018 kl. 09.25

Middelfart Kommune vil selv bekæmpe rotterne

Den 1. januar 2019 overtager kommunens egne folk bekæmpelsen af rotter.
tekst Tom Ekeroth

Middelfart hjemtager rottejagten. Tidligere har et privat firma stået for bekæmpelsen af rotter i Middelfart Kommune, men pr. 1. januar vil kommunens entreprenørafdeling i samarbejde med Middelfart Spildevandsselskab A/S stå for bekæmpelsen.

– Vi glæder os meget til at få bekæmpelsen i eget hus og til samarbejdet med entreprenørafdelingen og Spildevandsselskabet. En effektiv og velfungerende bekæmpelse er vigtig for den samlede effekt af rottebekæmpelsen, siger formanden for Miljø- og Energiudvalget Morten Weiss-Pedersen (K).

Det vurderes, at hjemtagning af opgaven ikke kun vil sikre en mere effektiv bekæmpelse, men også fremadrettet sørge for en mere stabil, ensartet og borgervenlig rottebekæmpelse.

Med det nye faste rotteteam sikres, at borgerne møder de samme bekæmpere, der kan følge opgaven til dørs.

LÆS OGSÅ Kommune får bøde for ulovligt kloakarbejde

Endvidere sker bekæmpelsen i samarbejde med Spildevandsselskabet, og det vurderes, at det ligeledes vil styrke arbejdet, der foretages i forbindelse med det private og offentlige kloaksystem.

Økonomisk vil hjemtagning af rotteområdet ikke medføre ændringer i opkrævningen til ordningen. Der er selvfølgelig stadig fokus på at foretage bekæmpelsen til den mest fordelagtige pris. tek@kl.dk 

FAKTA

I langt de fleste tilfælde kan man afsløre tilstedeværelsen af rotter alene på de tegn og spor, dyrene efterlader så som:

  • Rotteekskrementer
  • Løbespor eller veksler
  • Spor efter poter og hale
  • Gnavespor
  • Rottehuller
  • Rottereder
  • Rottelugt
  • Støj

 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Middelfart Kommune vil selv bekæmpe rotterne Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger