Sascha Volmer Sørensen Foto: Gribskov Kommune
Sascha Volmer Sørensen Foto: Gribskov Kommune
17.12.2018 kl. 14.05

Gribskovs nye kommunaldirektør er fundet

Sascha Volmer Sørensen er ny kommunaldirektør i Gribskov Kommune. Det besluttede Byrådet på et ekstraordinært møde fredag morgen.
tekst Tom Ekeroth

Efter to måneder som konstitueret kommunaldirektør er Sascha Volmer Sørensen nu blevet fastansat i stillingen. Det har et enigt ansættelsesudvalg, Økonomiudvalg og Byråd besluttet.

Borgmester Anders Gerner Frost (Nyt Gribskov) fortæller om valget:

– Et samlet byråd besluttede i efteråret en budgetaftale, der rækker ud i fremtiden. En aftale der beskriver, at Byrådet vil samle sig om færre fokusområder til glæde for borgere og virksomheder. Til at løfte denne opgave besluttede Byrådet at søge en ny kommunaldirektør, der kunne skabe engagement og retning sammen med vores dygtige medarbejdere. Da vi begyndte denne proces, var vi enige om, at disse kræfter skulle findes eksternt, siger borgmesteren.

Han er glad for den nye direktion:

LÆS OGSÅ Professor: Ledelseskommissionen har glemt silotænkningen i sit udspil
FOR ABONNENTER

– Det er blevet tydeligt, at vi selv har haft kompetencerne internt. Vi har oplevet en tydelig og handlekraftig direktion bestående af Sascha Volmer Sørensen og Mikkel Damgaards. Der er sat mange skibe i søen, og det har været gjort på de helt rigtige tidspunkter. Samtidig kan vi mærke, at organisationen blomstrer og viser stor opbakning. Derfor har vi haft en dialog om, at det reelt var en mulighed med intern rekruttering i lyset af de gode resultater, Sascha Volmer Sørensen har vist som konstitueret kommunaldirektør, siger  Anders Gerner Frost.

Et stærkt ansøgerfelt

Der var et stærkt ansøgerfelt på i alt 26 ansøgere til stillingen. Borgmesteren forklarer, at Byrådet har valgt den stærkeste af disse kandidater.

– Sascha Volmer Sørensen har gennem 10 år i kommunen vist sin dygtighed, flid og evnen til at agere i en kompleks organisation, siger Anders Gerner Frost.

Og hovedpersonen selv fortæller, at hun er stolt over at blive valgt til at stå i spidsen for at gøre Gribskov til Danmarks bedste arbejdsplads:

LÆS OGSÅ Halsnæs vil turde noget mere
FOR ABONNENTER

– Det er en dagsorden, jeg i den grad understøtter og vil gøre alt for, at vi sammen gør til virkelighed. De 10 år, jeg har været i Gribskov Kommune, har givet mig en viden om og tro på, at vi har et kæmpe potentiale i vores organisation og kommune med dygtige medarbejdere og ledere, der sammen med vores borgere og virksomheder kan indfri ambitionerne om at gøre Gribskov til et attraktivt sted at bo, leve og være i, siger den nye kommunaldirektør. tek@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Gribskovs nye kommunaldirektør er fundet Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger