Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
14.12.2018 kl. 10.50

Albertslund ansætter ny chef for Økonomi & Stab

45-årige Søren Winther Rasmussen bliver ny chef for Økonomi & Stab i Albertslund Kommune.

Albertslund Kommune har netop ansat Søren W. Rasmussen som ny chef for Økonomi & Stab. Han kommer fra en stilling som økonomichef fra Københavns Kommune. Han har ledererfaring fra Køge Kommune, hvor han arbejdede som vicedirektør og afdelingsleder i Børne- og Ungeforvaltningen.

I Albertslund Kommune skal han varetage en række opgaver for den politiske ledelse, den øverste administrative ledelse og for den samlede organisation. Derudover er Økonomi & Stab en tværgående afdeling, som blandt andet består af økonomi, digitalisering, personalejura, og kommunikation.

Kommunaldirektør i Albertslund Kommune, Jette Runchel, ser frem til samarbejdet.

– Jeg er sikker på, at vi med Søren får en meget kompetent og driftssikker chef. Vi får også en chef, der er optaget af at opbygge relationer i organisationen. I den centrale rolle, som Økonomi & Stab spiller, tænker jeg, at det er et super godt afsæt. Jeg glæder mig til samarbejdet, siger hun.

LÆS OGSÅ Ny direktør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København

Søren W. Rasmussen glæder sig også til at begynde i sit nye job.

– Jeg glæder mig rigtig meget til at lære kommunen og medarbejderne bedre at kende. Og til at tage fat på de spændende opgaver, som venter. Jeg ser frem til gennem dialog at skabe solide rammer for den fortsatte udvikling af Albertslund, siger han.

Søren W. Rasmussen overtager stillingen efter Helle Wagner Gehlert, der 1. december startede som økonomidirektør i Gentofte Kommune. Han tiltræder stillingen den 1. februar.  sarp@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Albertslund ansætter ny chef for Økonomi & Stab Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger