Nørrebro i København huser en af de såkaldt hårde ghettoer. De syv borgmestre i København er blevet enige om, at ghettoerne skal på fode uden at rive boliger ned. Foto: Colourbox
Nørrebro i København huser en af de såkaldt hårde ghettoer. De syv borgmestre i København er blevet enige om, at ghettoerne skal på fode uden at rive boliger ned. Foto: Colourbox
12.12.2018 kl. 16.47

Ny model i København: Vil klare ghettokrav uden nedrivninger

Københavns Kommune vil undgå nedrivninger i de to såkaldte hårde ghettoer. I stedet skal nybyggeri, salg og ommærkning sørge for, at ghettoområderne lever op til kravene om en sammensat boligmasse.

København vil ikke rive gode boliger ned for at leve op til regeringens ghettoplan. Det er de syv borgmestre, der repræsenterer seks partier og et stort flertal i Borgerrepræsentationen, enige om i en principaftale, der beskriver det, de kalder for Københavnermodellen.

Københavnermodellens fem principper

1. Der skal ikke være områder i København i 2030, som kan karakteriseres som ’ghettoer’ eller udsatte områder.

2. Antallet af almene boliger må ikke falde. Kommunen skal derfor medfinansiere almene erstatningsboliger andre steder i byen, hvis man er nødt til at frasælge almene familieboliger.

3. Der skal fortsat være daginstitutioner i udsatte boligområder.

4. Der skal investeres massivt i de i alt syv områder, der enten karakteriseres som ’hård ghetto’ eller ’ghetto’ af regeringen.

5. Muligheden for social anvisning skal fastholdes gennem nybyggeri af små boliger til udsatte.

I stedet for nedrivning skal nybyggeri og frasalg af boliger opfylde kravet fra regeringens ghettoaftale om, at der kun må være 40 procent almene familieboliger i et såkaldt hårdt ghettoområde.

– I en by som København med pres på boligmarkedet kan vi ikke tillade os at rive solide familieboliger ned. Derfor er jeg glad for, at borgmestrene herinde er enige i princippet om, at vi ikke river boliger ned, og at vi erstatter de boliger, vi er nødt til at sælge fra, siger overborgmester Frank Jensen (S).

To hårde ghettoer

Københavns Kommune har to boligområder på listen over de 15 hårde ghettoer i landet. I København drejer det sig om Tingbjerg og Mjølnerparken.

LÆS OGSÅ Ghettoaftale i Aarhus på plads: Men Gellerup siger nej

Tingbjerg har en høj andel af efterkommere og indvandrere fra ikke-vestlige lande, en stor andel af beboerne har ingen uddannelse efter grundskolen, og beboernes indkomst er markant lavere end gennemsnittet for resten af regionen.

Mjølnerparken har samme tre udfordringer som Tingbjerg, men derudover er en stor andel af beboerne uden for arbejdsmarkedet, og mere end to procent af beboerne er dømt for at overtræde straffeloven, våbenloven eller narkotikaloven. Dermed opfylder Mjølnerparken alle fem ghettokriterier.

De to boligområder har desuden været på regeringens ghettoliste i de fire foregående år.

Derfor skal Københavns Kommune inden sommer fremlægge en udviklingsplan for hvert område. Her skal de beskrive, hvordan de inden 2030 vil sørge for, at boligområderne ikke er på ghettolisten.

Og den udviklingsplan kommer ikke til at indeholde nedrivning af boliger, som er et af de redskaber, som ghettoplanen stiller til rådighed for kommunerne.

Kun i de tilfælde, hvor et fåtal af boliger kan rives ned for at udvide et grønt område eller åbne en vej, vil de københavnske politikere ty til nedrivning.

Nødt til frasalg

Derimod vil Københavns Kommune for Tingbjergs vedkommende bygge private boliger, så den samlede boilgmasse i området består af andet end almene familieboliger. I Tingbjerg er der planer om at bygge 1.000 nye private boliger.

Et andet værktøj er at ommærke familieboligerne. Det betyder, at man fra kommunens side administrativt omdanner en familiebolig til en ungdomsbolig eller en ældrebolig. På den måde vil boligerne være reserveret til studerende eller ældre.

For at nå helt i mål kan det også blive nødvendigt at sælge nogle af de almene boliger til private. Det, vurderer Københavns Kommune, bliver nødvendigt i Mjølnerparken, der ligger centralt placeret på Nørrebro, og dermed ikke har nævneværdig plads til at bygge nyt.

– Vi vil have genrejst de udsatte områder og gøre dem til en aktiv del af byen med en blandet befolkningssammensætning. Men er vi nødt til at sælge fra for at få boligtyperne blandet, vil vi sikre, at der kommer en god, relativt billig bolig et andet sted i byen, siger Frank Jensen.

Tager forbehold

Aftalen, som er en principaftale, er blevet til i samarbejde mellem overborgmesteren og de seks fagborgmestre i Københavns Kommune. De repræsenterer Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Radikale, Venstre og Alternativet.

Principperne i aftalen skal ligge til grund for de to udviklingsplaner, som skal udarbejdes frem mod sommer.

Principaftalen skal ikke behandles af lokalpolitikerne i Borgerrepræsentationen, men det skal derimod de to udviklingsplaner. Og Enhedslisten, der altså bakker op om principaftalen, har taget forbehold for at stemme for de konkrete udviklingsplaner.

Enhedslisten mener ikke, at det er en god idé at sælge almene boliger til private købere, hvilket især kan blive aktuelt i Mjølnerparken. Derimod vil de hellere forsøge at omdanne familieboliger til ungdomsboliger. jki@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ny model får opbakning: Vil klare ghettokrav uden nedrivninger Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger