Servicen til erhvervslivet i Nordjylland har fået sin formand. Foto: Colourbox
Servicen til erhvervslivet i Nordjylland har fået sin formand. Foto: Colourbox
07.12.2018 kl. 13.29

Erhvervshus Nordjylland har fundet sin formand

Jammerbugts borgmester bliver formand for Erhvervshus Nordjylland, der også har fået sat navne på sin bestyrelse.

De nordjyske kommuner har valgt Jammerbugt Kommunes borgmester, Mogens Gade (V), som formand for Erhvervshus Nordjylland.

Erhvervshuset har desuden sammensat sin nye bestyrelse, der skal hjælpe de nordjyske virksomheder.

– Med den nye bestyrelse har vi et stærkt hold, som vil arbejde for at yde en ekstraordinær service over for virksomhederne her i regionen. Det kommer vi blandt til ved at have et stærk tværkommunalt kompetencecenter med faglige kompetencer inden for virksomhedsdrift, siger Mogens Gade.

Erhvervshus Nordjylland skal ligge i Aalborg og er et af seks erhvervshuse, der som følge af regeringen og KL's aftale om et nyt erhvervsfremmesystem skal varetage de specialiserede erhvervsfremmetilbud.

LÆS OGSÅ Nordjylland stifter Business Region
FOR ABONNENTER

De fem andre erhvervshuse skal ligge i Aarhus, Odense, Haderslev, Sorø og København. Dertil kommer seks filialer, der bliver placeret i Nykøbing Mors, Herning, Horsens, Hillerød, Vordingborg og Rønne.

De seks erhvervshuse og deres filialer skal åbne 1. januar 2019.

Ifølge aftalen er det de kommunale kontaktråd (KKR), der skal udpege formændene for de seks erhvervshuse og ni andre medlemmer af den 11 mand store bestyrelse. Det sidste medlem udpeger regionen.

Tre af bestyrelsesmedlemmerne skal være kommunale politiske repræsentanter, og i Erhvervshus Nordjylland har KKR udpeget Mogens Jespersen (V), borgmester i Mariagerfjord Kommune, Ulla Vestergaard (S), borgmester i Thisted Kommune, og Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester i Aalborg Kommune, til bestyrelsen. Derudover er der repræsentanter fra industrien, landbruget, byggeriet og andre brancher, ligesom Aalborg Universitet og LO er repræsenteret i bestyrelsen. jki@kl.dk

LÆS OGSÅ Kommuner får tid til at redde busruter

Bestyrelsen består af:

  • Mogens Christen Gade (V), formand (borgmester Jammerbugt kommune)
  • Mogens Jespersen (V) (borgmester Mariagerfjord Kommune)
  • Ulla Vestergaard (S) (borgmester Thisted Kommune)
  • Thomas Kastrup-Larsen (S) (borgmester Aalborg Kommune)
  • Ulla Astman(S) (Regionsrådsformand Region Nordjylland)
  • Carsten Hedeman (Dansk Industri)
  • Hanne Kvist (Landbrug og Fødevarer)
  • Peter Berg-Mortensen (Dansk Byggeri)
  • Rikke Gandrup (Horesta)
  • Dorte Stigaard (Aalborg Universitet)
  • Jan O. Gregersen (LO)

I bestyrelsen deltager også én observatør fra Erhvervsministeriet.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Erhvervshus Nordjylland har fundet sin formand Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger