Gellerup mener ikke, at der er behov for at nedrive så mange boliger i området, som Aarhus Byråd har lagt op til. (Foto: Aarhus Kommune)
Gellerup mener ikke, at der er behov for at nedrive så mange boliger i området, som Aarhus Byråd har lagt op til. (Foto: Aarhus Kommune)
05.12.2018 kl. 09.46

Ghettoaftale i Aarhus på plads: Men Gellerup siger nej

Aarhus Kommune og boligselskaberne har indgået en aftale om at bygge 1.000 erstatningsboliger, som skal kompensere for nedrivning i den hårde ghetto Gellerup. Men boligselskabet bag Gellerup vil ikke være med i aftalen.

Aarhus Kommune og de almene boligselskaber i kommunen har indgået en aftale om at bygge hundredevis af nye almene boliger. De skal blandt andet bruges som erstatningsboliger for de 1.000 familieboliger, som kommunen vil nedrive eller sælge i Gellerup, der er på regeringens ghettoliste som en såkaldt hård ghetto. Det skal nedbringe antallet af almene familieboliger til 40 procent, som ghettoplanen kræver.

Ghettodefinition

Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

  1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.
  2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.
  3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

En såkaldt "hård ghetto", som der er 15 af, er de boligområder, der har været på listen i mindst fem på hinanden følgende år.

Kilde: Transport-, bygnings- og boligministeriet

Med aftalen forpligter de almene boligselskaber sig til at genhuse de mennesker, der skal flytte fra Gellerup på grund af nedrivningsplanerne. Samtidig har kommunen og boligselskaberne aftalt, at der hvert år frem til 2023 skal bygges 400 nye almene boliger. Derudover har parterne aftalt at bygge 1.000 nye boliger, som skal være med til at dække behovet for genhusning.

– Det betyder, at ingen borgere skubbes bag i boligkøen. Det vil altid vil skabe usikkerhed at skulle flytte, og det forsøger vi at gøre op med i aftalen, sagde Jacob Bundsgaard på pressemødet i går tirsdag.

Ikke behov for omfattende nedrivning

Men Brabrand Boligforening, som ejer Gellerup-Toveshøj, som ghettoområdet officielt hedder, vil ikke være med i aftalen.

De modsætter sig grundlæggende tanken om, at der overhovedet er behov for at nedrive eller sælge så mange boliger for at nå regeringens krav om, at kun 40 procent af boligerne i området må være almene familieboliger.

LÆS OGSÅ Ny model i København: Vil klare ghettokrav uden nedrivninger

– Vi mener ikke, at det er nødvendigt at skulle finde 1.000 erstatningsboliger, sådan som aftalen tager udgangspunkt i. For vi kan sagtens forandre Gellerup uden at rive så mange boliger ned, siger Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening til Aarhus Stiftstidende.

Han og boligselskabet har i stedet fremlagt en vision, hvor det blot er tre boligblokke, der skal rives ned. Resten skal have lov at blive stående, så folk kan blive boende i området.

Plads til privat nybyggeri

For at leve op til regeringens krav vil boligselskabet i stedet sælge jord til private ejendomsudviklere, som kan bygge 3.400 private ejer- og udlejningsboliger. Det vil betyde, at de almene familieboliger kommer til at udgøre 40 procent af den samlede boligmasse i området.

Boligselskabets direktør fortæller desuden, at deres bestyrelse ikke har haft mulighed for at drøfte aftalen, inden den blev indgået af kommunen og de andre boligselskaber.

Folketinget indgik tidligere på året en afltale om opgør med parallelsamfund. Den indebærer blandt andet, at en række boligselskaber skal lave udviklingsplaner for fremtiden i boligområdet.

LÆS OGSÅ Fond skyder penge i ghettoplaner

De mest udsatte boligområder, som kaldes hårde ghettoer, og som Gellerup altså er iblandt, skal blandt andet nedbringe antallet af almene familieboliger til 40 procent af den samlede boligmasse i området. Det kan de gøre enten ved nedrivning, ved at omdanne familieboliger til ældre- eller ungdomsboliger, eller ved at sælge almene boliger til private.

Andelen af familieboliger skal i de 15 hårde ghettoer være under 40 procent i 2030. jki@kl.dk

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ghettoaftale i Aarhus på plads: Men Gellerup siger nej Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger