Stengårdsvej i Esbjerg Kommune er en af de 15 hårde ghettoer, der nu kan søge om støtte til at udarbejde den lovpligtige udviklingsplan for området. Foto: Realdania
Stengårdsvej i Esbjerg Kommune er en af de 15 hårde ghettoer, der nu kan søge om støtte til at udarbejde den lovpligtige udviklingsplan for området. Foto: Realdania
04.12.2018 kl. 09.19

Fond skyder penge i ghettoplaner

Realdania afsætter penge til udviklingsplaner i de 15 såkaldte hårde ghettoer på regeringens ghettoliste.

De 15 boligområder, der er karakteriseret som hårde ghettoer, får nu økonomisk hjælp til at udarbejde de lovpligtige udviklingsplaner. Det er foreningen Realdania, der har oprettet en pulje, hvor hvert boligområde kan søge om 500.000 kroner i støtte til at lave udviklingsplaner for arbejdet med at nedbringe antallet af almene familieboliger.

– De almene boligorganisationer og kommuner står over for en vanskelig og ambitiøs opgave, og vi vil gerne bidrage med ekstra midler til at løse den. Der arbejdes flere steder allerede meget målrettet med strategiske udviklingsplaner, og gennem de sidste 30 år har der været mange indsatser og gjort mange erfaringer med at løfte de udsatte boligområder. Og det er dette strategiske arbejde og det erfaringsgrundlag, som vi vil gerne understøtte, siger Realdanias administrerende direktør, Jesper Nygård.

Hårde ghettoer

De 15 såkaldte hårde ghettoer har en høj andel af ikke-vestlige beboere, opfylder to af de fire ghettokriterier, som er arbejdsløshed, uddannelse, indkomst og kriminalitet, og har desuden været på listen i mindst fem år.

Udviklingsplanerne er en del af regeringens ghettoplan, som skal reducere antallet af ghettoområder. Det er kun de 15 hårde ghettoer på listen med 29 ghettoområder, der er målgruppen for Realdanias pulje. De skal nemlig inden 1. juni 2019 have udarbejdet en udviklingsplan for, hvordan antallet af familieboliger bliver bragt under 40 procent. Det kan blandt andet ske ved at rive boliger ned, ved at bygge nye boliger i området eller omdanne familieboliger til ungdoms- eller ældreboliger.

Ghetto og kommune skal arbejde sammen

Uanset metoden vil det ifølge Realdania være en fordel at indtænke de omkringliggende boligområder – private såvel som almene – i arbejdet med udviklingsplanerne. Det har Realdania tidligere været med til i tre udsatte boligområder.

LÆS OGSÅ Ghettoplan vil betyde nedrivning af gode boliger for milliarder

– Fra de tre udviklingsplaner, som er udviklet i kampagnen By i balance, kan vi for eksempel også se, at der er positive effekter af at arbejde sammen på tværs af almene boligorganisationer og kommuner. Det er nogle af de erfaringer, som vi gerne vil tilbyde at bistå med. Så vi håber, at de almene boligorganisationer og kommunerne i de boligområder, der står over for opgaven, vil søge puljen, siger Jesper Nygård.

Et af de boligområder, som er klassificeret som hård ghetto, er Stengårdsvej i Esbjerg. Boligselskabet og Esbjerg Kommune har modtaget støtte fra Realdania til at lave en helhedsplan for boligområdet.

Om det arbejde fortæller teknik- og miljødirektør i Esbjerg, Hans Kjær:

– Hvis vi skal løse udfordringerne for Stengårdsvej her i Esbjerg, er det helt indlysende, at det er en opgave, som ikke kan lykkes, hvis vi kun arbejder sammen boligforening og kommune. Det er en opgave, der netop kræver et bredt samarbejde mellem flere af byens aktører – både offentlige og private. Og derudover er vi nødt til at tænke langsigtet og på tværs. Og det medvirker netop den strategiske helhedsplan til, siger han. jki@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Fond skyder penge i ghettoplaner Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger