Vollsmose er et af de boligområder, der er karakteriseret som en hård ghetto. (Foto: Colourbox)
Vollsmose er et af de boligområder, der er karakteriseret som en hård ghetto. (Foto: Colourbox)
03.12.2018 kl. 09.44

Borgmesterkritik af ny ghettoliste

Ny ghettoliste møder kritik fra borgmestre. Ordet ghetto passer ikke på vores boligområder, siger Sønderborgs borgmester.

Traditionen tro offentliggjorde transport-, bygnings- og boligministeren den årlige ghettoliste den 1. december. I år er listen dog lavet på grundlag af nye kriterier, som et flertal i Folketinget har indført med aftalen om parallelsamfund – eller i folkemunde Ghettopakken.

Listen omfatter 29 boligområder, der får sat et ghettoskilt på sig. Af de 29 boligområder er 15 karakteriseret som hårde ghettoer.

Ghettodefinition

Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

  1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.
  2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.
  3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

En såkaldt "hård ghetto", som der er 15 af, er de boligområder, der har været på listen i mindst fem på hinanden følgende år.

Kilde: Transport-, bygnings- og boligministeriet

Men listen møder kritik fra flere borgmestre i kommuner, der har boligområder på listen.

I Sønderborg mener borgmester Erik Lauritzen (S) ikke, at boligområdet Nørager/Søstjernevej overhovedet hører hjemme på en ghettoliste.

– Faktisk synes jeg ikke, ordet ghetto passer på boligområdet. Jeg ved, at mange familier er glade for at bo der, og vi har ikke den kriminalitet, som mange forbinder med et ghettoområde. Ordet ghetto dukker kun op den ene gang om året, hvor listen kommer fra ministeriet, og så bliver jeg egentlig ked af det på beboernes vegne. Uanset definitionen ghetto eller ej, så arbejder vi i Nørager/Søstjernevej målbevidst med en række indsatser, som er målrettet god skolegang, at de unge får en uddannelse, og at flere kommer i beskæftigelse, siger Erik Lauritzen.

LÆS OGSÅ Ghettoaftale i Aarhus på plads: Men Gellerup siger nej

Også i København, hvor syv boligområder optræder på årets ghettoliste, møder opgørelsen kritik.

Ninna Hedeager Olsen (EL), der er teknik- og miljøborgmester, mener, at listen ikke rigtigt kan bruges til noget.

– År efter år præsenterer regeringen sin ghettoliste, og gang på gang fortæller vi og forskere, at den ikke kan bruges til noget som helst konstruktivt. Listens eneste effekt er at udskamme de folk, der bor i de nævnte områder, siger Hedeager Olsen og fortsætter:

– En ganske lille udskiftning i antallet af beboere kan afgøre, om et boligområde optræder på listen. Derfor giver det ikke mening, at vi kun skal gøre en indsats, hvor regeringens kriterier er opfyldt. I København laver vi indsatser sammen med de almene boligselskaber i vores udsatte boligområder, uanset om de optræder på regeringens ghettoliste eller ej. Vi tror på, at langsigtede investeringer er løsningen fremfor enkeltstående symptombehandling. jki@kl.dk 

Den nye ghettoliste kan findes her.

LÆS OGSÅ Fond skyder penge i ghettoplaner

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Borgmesterkritik af ny ghettoliste Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger