Foto: Faxe Kommune
Foto: Faxe Kommune
28.08.2018 kl. 10.01

Facebook opslag kostede DF'er formandspost

Formand for integrationsudvalget i Faxe opfordrede på Facebook spansk politi til at skyde mod migranter. Nu har han trukket sig fra posten.

Steen Petersen fra Dansk Folkeparti valgte selv at trække sig efter et kontroversielt opslag på Facebook i weekenden, hvor han beskriver, at Europa er under angreb og opfordrer til, at spansk politi skal skyde mod migranter "for at ramme".

Steen Petersen valgte mandag selv at trække sig som formand for Faxe Kommunes beskæftigelses-og integrationsudvalg inden et møde i udvalget.

Mistillidsvotum

Socialdemokraterne i udvalget havde inden mødet besluttet at stille et mistillidsvotum mod formanden.

Knud Erik Hansen, der er medlem af udvalget for socialdemokraterne, mener, at Steen Petersens udtalelser er helt uacceptable og uforenelige med hans politiske hverv.

LÆS OGSÅ Partihop: LA findes ikke mere på Københavns Rådhus

– Betjentene skal endda skyde for at ramme, har han sagt. Det finder vi fuldstændig uforeneligt med formandsposten for beskæftigelses- og integrationsudvalget. Det er en skærpende omstændighed, at Steen Petersen i første omgang fremførte sine synspunkter på vegne af integrationsudvalget i Faxe Kommune og dermed tog hele udvalget til indtægt for de her synspunkter. Det er fuldstændig uacceptabelt for os, siger Knud Erik Hansen til DR Sjælland.

Politianmeldt

Steen Petersens Facebook opslag er blevet politianmeldt af Jytte Høi Hammer fra Lundby i Vordingborg Kommune. Hun faldt over opslaget natten til mandag.

– Så skrev jeg en anmeldelse. Jeg synes ikke, det er i orden. Jeg er rystet over den snigende fascisme, der er i samfundet. Det er så uhyggeligt, siger hun til DR Sjælland. tkn@kl.dk 

Emneord
Navne, Kommunestyret

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Facebook opslag kostede DF'er formandspost Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger