Foto: Randers Kommune
Foto: Randers Kommune
14.08.2018 kl. 08.49

Byretsdom får ingen konsekvenser for byrødder

Mange var inhabile, da byrådet i Randers i går skulle tage stilling til mulige sanktioner i kølvandet på en tabt retssag.
tekst Rudi Holm

13 ud af 31 byrådsmedlemmer var inhabile under et ekstraordinært byrådsmøde i Randers i går. På mødet skulle der tages stilling til, om det skulle have konsekvenser, at Randers Kommune i april tabte en sag i byretten. Sagen handlede om en omkonstituering i 2015, hvor tre byrådsmedlemmer fik frataget deres udvalgsformandsposter.

De tre politikere, Daniel Madié (K), Bjarne Overmark (Beboerlisten) og Kasper Fuhr Christensen (Velfærdslisten), der havde anlagt retssagen, argumenterede ifølge Randers Amtsavis på byrådsmødet kraftigt for, at dommen skulle have konsekvenser. Dels mod de byrådsmedlemmer, der stemte for eller undlod at stemme i forbindelse med ændringen af styrelsesvedtægten, dels mod de byrådsmedlemmer, der fik ekstra vederlag som følge ændringen. De havde dog på alle punkter et stort flertal imod sig.

LÆS OGSÅ Pape roser Gentoftes vægterkorps

Beboerlisten og Velfærdslisten vil nu gå videre til tilsynsmyndighederne med sagen. Det er især spørgsmålet om gyldigheden af de beslutninger, der er truffet i udvalgene efter udskiftningen af formændene, der bør efterprøves, mener de to tværpolitiske lister. ruh@kl.dk 

Emneord
Byråd, Jura

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Byretsdom får ingen konsekvenser for byrødder Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger