VIVE skal have ny direktør
Mickael Bech forlader direktørstolen i VIVE. Foto: VIVE
Mickael Bech forlader direktørstolen i VIVE. Foto: VIVE
06.08.2018 kl. 12.16

VIVE skal have ny direktør

Mickael Bech forlader direktørstolen i VIVE for at blive professor i sundhedsledelse på Aarhus Universitet. VIVEs udviklingsdirektør Mette Deding bliver konstitueret, indtil en ny direktør er på plads.
tekst Tom Ekeroth

Med Mickael Bech i spidsen har VIVE markeret sig som et anerkendt forsknings- og analysecenter, der bidrager med væsentlig viden til velfærdssamfundet og den offentlige sektor. Men et stærkt ønske om at vende tilbage til det forskningsfaglige får nu Mickael Bech til at skifte direktørposten i VIVE ud med et professorat på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet pr. 1. september.

VIVEs bestyrelsesformand Nina Smith er ked af at skulle sige farvel til Mickael Bech:

– VIVE er kommet rigtig godt fra start, og Mickael har spillet en helt afgørende rolle i at få etableret VIVE som en stærk organisation. Han har sammen med den øvrige ledelse og medarbejderne skabt en god fusionsproces, hvor det er lykkedes at bygge videre på styrkerne fra de tidligere to organisationer KORA og SFI. Centret har allerede i dets første leveår sat dagsorden på en række områder, og jeg ser store perspektiver for VIVE fremadrettet. Jeg er meget ked af at sige farvel til Mickael, men omvendt har jeg også stor forståelse for Mickaels ønske om at vende tilbage til forskningen. VIVEs bestyrelse takker Mickael for en meget dedikeret og vellykket indsats som direktør for VIVE, og vi ønsker Mickael held og lykke i den nye stilling, siger Nina Smith.

Mickael Bechs farvel til direktørposten handler udelukkende om, at han ønsker at komme tættere på forskningen igen.

LÆS OGSÅ Tidligere borgmester headhuntet til chefjob

– Jeg savner at have fingrene nede i det faglige, og jeg glæder mig til at vende tilbage til min egen forskning og til undervisning. Men det bliver vemodigt at sige farvel til alle de dygtige medarbejdere i VIVE, som med stor succes bidrager med aktuel viden til gavn for samfundet, siger Mickael Bech.

Stillingen som direktør bliver opslået, og VIVEs nuværende udviklingsdirektør Mette Deding konstitueres som direktør for VIVE fra 1. september. tek@kl.dk 

Fakta om VIVE

  • VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blev oprettet den 1. juli 2017 efter en fusion mellem KORA og SFI.
  • VIVE producerer analyse og forskning inden for alle de store velfærdsområder, som for eksempel social- og sundhedsområdet, arbejdsmarked, uddannelse, ældrepleje, børn og unge, offentlig økonomi, styring og ledelse mm.
  • VIVE har cirka 220 medarbejdere og har afdelinger både i København og Aarhus.
Emneord
Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: VIVE skal have ny direktør Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger