30.04.2018 kl. 19.05

Kommunerne vil have flere fuldtidsansatte

Ved overenskomstforliget er der sat to millioner kroner af til at forsøge at løse fremtidens mangel på personale ved at skabe en fuldtidskultur.
tekst Sidsel Boye

Sverige kan måske levere noget inspiration og erfaringer, som de danske kommuner kan bruge for at få flere medarbejdere op i tid. I hvert fald er der ved overenskomstforliget afsat to millioner kroner til et fælles projekt, som skal finde nogle nye og mere effektive værktøjer, når det gælder om at få flere fuldtidsansatte, og Sverige nævnes som et af de steder, man kan rette blikket imod.

Baggrunden er, at kommunerne både aktuelt og i fremtiden vil få svært ved at få de medarbejdere, der er behov for. 

Tilbage i 2008 forsøgte KL og de faglige organisationer et lignende projekt, som både analyserede barrierer for heltid og prøvede at få deltidsansatte til at gå op i tid. Men sagen er, at der ikke findes lette løsninger, og at der både blandt ledere og medarbejdere i kommunerne er en række forhold, som trækker i den anden retning. Det gælder kultur, vaner, medarbejderønsker og hensyn til borgerne.

Parterne er enige om, at det er godt for ligestillingen, at der kommer flere fuldtidsansatte. Det er nemlig typisk kvinder, der er deltidsansatte.

LÆS OGSÅ Ny forhandler afløser Bondo

Projektet vil blandt andet se nærmere på de områder, hvor andelen af fuldtidsansatte er højest.

Ud af 456.646 ansatte i kommunerne er knap 40.000 ansat under 27 timer om ugen. Langt hovedparten er kvinder. (Tallene er fra november 2016). sib@kl.dk 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommunerne vil have flere fuldtidsansatte Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger