Foto: Per Bille / Aarhus2017
Foto: Per Bille / Aarhus2017
24.04.2018 kl. 10.54

Kulturhovedstaden har skabt knap 2.000 flere job i Aarhus

En ny rapport slår fast, at Kulturhovedstaden 2017 i Aarhus både har givet Aarhus en enorm omtale og opmærksomhed fra udlandet, skabt et stærkt samarbejde på tværs af kommunerne i Region Midtjylland og helt præcist 1.965 nye fuldtidsstillinger.

De mange års planlægning og udvikling, der til sidste år førte til et brag af et kulturår med Kulturhovedstaden 2017 i Aarhus, har virkelig givet afkast. En ny rapport med navnet "Welcome Future" viser, at mere end 3,3 millioner mennesker deltog i de forskellige festligheder og kulturelle arrangementer, der fulgte med Kulturhovedstaden. 60 procent af Aarhus' egne borgere deltog.

1.200 internationale kunstnere bidrog til de mange indslag, og alt i alt har Kulturhovedstaden placeret Aarhus på den internationale scene med hele 27.723 medieomtaler spredt ud over 70 forskellige lande. Til sammenligning fik byen i 2012 kun 13 internationale medieomtaler. Det bringer stolthed frem hos Aarhus' borgmester, Jakob Bundsgaard (S).

– Vi har leveret på praktisk talt alle parametre. Alle mål er blevet indfriet og mere til. Vi har oplevet en meget stor tilvækst i antallet af turister, og når man dykker ned i økonomien, vil man se, at det har været en rigtig god forretning. Vi står på et ret solidt fundament, når vi skal vurdere effekterne af 2017, siger Jacob Bundsgaard, der også er formand for Fonden Aarhus 2017, til stiften.dk.

En god forretning

Når Jakob Bundsgaard kalder det en god forretning, giver tallene i den nye rapport ham ret. Kulturhovedstaden har sikret en stigning på 1.185 millioner kroner i omsætning til den private sektor i Region Midtjylland og har skaffet omtale svarende til en annonceværdi på 648,1 millioner kroner.

LÆS OGSÅ Aalborg og Grønland mødes til musik og samarbejde.

Derudover har Kulturhovedstaden generet 1.965 nye fuldtidsstillinger i byen.

– Noget kan tilskrives dygtighed, noget andet svineheld. Vi har ramt et tidspunkt i byens og regionens udvikling, hvor der lige præcis var brug for det her projekt. Og hvor det at være europæisk kulturhovedstad har været med til at booste en række af de udviklingstendenser, der var i forvejen. Kulturhovedstadsprojektet har kunnet skabe stolthed, identitet og været med til at samle by og region om et fælles projekt, siger Jakob Bundsgaard til stiften.dk amgo@kl.dk  

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kulturhovedstaden har skabt knap 2.000 flere job i Aarhus Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger