Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
20.04.2018 kl. 08.17

Sundhedsstyrelsen klar med nye forebyggelsespakker

Nye anbefalinger fremhæver, at det er ekstremt vigtigt, at kommunerne arbejder med børns trivsel i skoler og dagtilbud for at hæve den mentale sundhed hos danskerne. På tobaksområdet anbefaler Sundhedsstyrelsen både røgfri arbejdstid og røgfri skoletid.

Sundhedsstyrelsen offentliggør i dag 11 nye forebyggelsespakker med 235 anbefalinger, der skal støtte kommunernes arbejde med forebyggelse. Pakkerne udkom første gang i 2012 og er nu opdateret med den nyeste viden.

Metal sundhed er et af de områder, hvor der er sket mest siden de første forebyggelsespakker. I dag har Sundhedsstyrelsen langt bedre viden om, hvad der styrker den mentale sundhed hos borgerne, og en af de allervigtigste anbefalinger er, at kommunerne arbejder for, at alle børn og unge trives i daginstitutioner og skoler.

– Mental sundhed hænger tæt sammen med trivsel, og når vi har med børn at gøre, er trivslen i dagtilbud og skoler altafgørende. Det er ekstremt vigtigt, at børn har en god hverdag. Det er en beskyttende faktor, som forebygger dårlig mental sundhed, forklarer Rasmus Baagland, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

Skriv hvad du søger