Colourbox
Colourbox
19.04.2018 kl. 09.00

S vil hjælpe udligningsramte kommuner

Sociademokratiets leder, Mette Frederiksen, foreslår en indfasningsordning for de kommuner, der bliver ramt af de nye forhold i det kommunale udligningssystem.
tekst Rudi Holm

Socialdemokratiet melder sig nu klar til at hjælpe de kommuner, som fra det kommende år skal betale mere til den kommunale udligningsordning. Partiet foreslår en indfasningsordning, der skal give de ramte kommuner tid til at indrette sig på de nye forhold.

Ovenpå tirsdagens kollaps i forhandlingerne om en udligningsreform står det klart, at en række kommuner skal betale mere til udligningsordningen på grund af nye beregninger af udlændinges uddannelsesniveau, og fordi kommunerne nu får det fulde gennemslag af refusionsreformen for nogle år siden. Det betyder blandt andet, at København skal betale 500 millioner kroner mere.

– Set med socialdemokratiske briller: Hvis regeringen giver disse kommuner så stor en regning med så kort varsel, så er der en meget stor risiko for, at det går direkte ud over velfærden, siger Socialdemokratiets leder, Mette Frederiksen, til Ritzau.

Hun oplyser, at partiet vil friholde de kommuner, der får en gevinst, så de får lov til at beholde den.

LÆS OGSÅ Medie: Udspil til udligning kommer inden nytår

– Det kan man rimeligvis finansiere over råderummet, mener hun. ruh@kl.dk

Emneord
Udligning, Økonomi

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: S vil hjælpe udligningsramte kommuner Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger