Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
18.04.2018 kl. 13.46

Forsker: Vi har en meget opfindsom forligsmand

Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område ventes løst i weekenden. Det siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, 14 dage før 1. maj, Arbejderbevægelsens kampdag.
tekst Sidsel Boye

– Jeg vil gerne understrege, at den danske model fungerer. Men jeg vil også gerne meget beskedent og banalt opfordre til, at man, når det igen bliver fredstid, diskuterer indretningen af modellen og overvejer justeringer, som kan være med til at skabe tillid mellem parterne. For tilliden er måske lidt fraværende i øjeblikket.

Sådan siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, som kan henvise til både egen og andres forskning, når han peger på, at de offentlige overenskomstparter har en hjemmeopgave, som de skal tage sig af, når de kommer på den anden side af de verserende overenskomstforhandlinger.

– Den danske model har i mange år været et vigtigt omstillingsinstrument for den offentlige sektor, og den har skabt kreative løsninger. I øjeblikket ser det ud som om, den er mere barriere end løsning, og jeg efterlyser den kreativitet, der skal til, hvis modellen fortsat skal være et vigtigt omstillingsinstrument, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Morgenradio

Vanskelige overenskomstforhandlinger sender også arbejdsmarkedsforskerne på overarbejde, og Laust Høgedahl var gået i seng, da forligsmanden i nat besluttede sig for at udskyde konflikten med op til 14 dage.

LÆS OGSÅ Ny forhandler afløser Bondo

– Jeg havde været i P1 om morgenen klokken seks, så jeg vidste, at jeg burde gå i seng, men jeg sov ikke særligt godt, siger Laust Høgedahl efter endnu en morgen og en formiddag med mange journalister i røret.

Han hører til de mange, der tror, at konflikten vil blive løst i løbet af weekenden, og han tror ikke på, at der bliver brug for samfulde fjorten dage.

– De fjorten dage udløber samtidig med 1. maj, og det ville der være en slags symbolik i, men så længe tror jeg ikke, der går. Forligsmanden har tidligere vist sig at kunne være meget opfindsom, siger Laust Høgedahl.

Hvad kan man lære af denne forhandlingsrunde?

LÆS OGSÅ Lærerkommissionen udvider: Skal styrke praktisk fokus

– Man kan lære, at det er godt at evaluere en konflikt, når støvet har lagt sig, og alting er vendt tilbage til det normale. Man skal lære af det, der gik galt, og den evaluering fik man ikke efter 2013 og 2015. Det undrer mig.

Fællesnævner

Hvorfor kan man ikke løse lærernes problem, når der er 72 ud af 98 kommuner, der har en lokal aftale?

– Det undrer også mig, fordi rigtig mange kommuner netop har lavet aftaler, der afviger fra lov 409. Det ville være nærliggende at finde det bedste eksempel eller den laveste fællesnævner og løfte den op.

Verden ændrer sig, og overenskomsterne skal følge med. Hvordan skal det ske i praksis?

LÆS OGSÅ Lokalpolitikere truer bådfirma med opsigelse

– Ja, vi kan forvente, at overenskomstforhandlinger bliver mere konfliktfyldte. Det er ingen hemmelighed, at arbejdsgiverne havde krævet ændringer i lærernes arbejdstider siden slutningen af 80'erne, og ja, generelt skal arbejdsgiverne kunne stille krav. Men det har i mange år været lønmodtagersiden, der har stillet krav. Sådan er det ikke på det private område. Derfor er en af mine pointer, at det skal være legitimt for de offentlige arbejdsgivere at stille krav. Og måske skal vi have en debat om, hvad lønmodtagersiden skal levere.

Hvis parterne havde været mere kreative, var striden om den betalte frokostpause måske ikke endt på overenskomstbordet?

– Vi har den pudsige situation, at frokostpausen er et emne, der slet ikke burde have været med. Det kunne være løst uden for, hvis der havde været mere tillid, og dermed mere kreativitet.

Hvad sker der, hvis de offentlige parter ikke får kigget modellen efter?

LÆS OGSÅ Togkonflikt afværget

– Min forskning viser, at de andre nordiske lande har haft et udvalgsarbejde og snakket om justeringer og tilpasninger af aftalemodellen. Det værste, der kan se, er, at de finder ud af, at de er enige om at være uenige. Men det er klart nok, at får man en model, som er konfliktfyldt og hele tiden på stressniveau, så kan politikerne føle, at det er en god idé at ændre den ved lov. Den danske model fungerer på Folketingets nåde, og hvis parterne ikke selv kigger på det her, så kan det være, politikerne gør det.

Er konflikten udtryk for, at der mangler ledelse i det offentlige?

– Det er spændende, om Ledelseskommissionen vil forholde sig til aftalesystemet og den lokale decentrale del af den danske model, som er MED og SU systemet. Det, man har hørt fra Moderniseringsstyrelsen, handler jo, uanset hvordan man vender det, mest om new public management, hvor incitamenterne er pisk og gulerod.

Hvorfor hører vi så lidt fra O.18 i regionerne. Er det journalistisk dovenskab?

LÆS OGSÅ Var det blevet et nej var vi aldrig kommet i gang
FOR ABONNENTER

– Jeg tror, det hænger sammen med hierarkiet. Der ligger regionerne i bunden. De kan ikke engang udskrive skatten selv, og de ved, at de i høj grad forhandler på Finansministeriet nåde. Det er klart, at der også er interessemodsætninger i regionerne, men det virker nu også som om, de rykker sig i forhandlingerne.

Har du en opskrift på, hvordan man skaber tillid?

– Tillid er ikke noget, man kan købe. Det må man arbejde for. Den norske forligsmand siger, at tillid er som det mostæppe, der vokser på grundfjeldet. Det tager langt tid at få mosset til at gro, og det kan let rives i stykker. sib@kl.dk

Emneord
Overenskomst

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Forsker: Vi har en meget opfindsom forligsmand Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger