Arkivfoto
Arkivfoto
17.04.2018 kl. 14.40

KL-formand: Sammenbrud vil påvirke økonomiforhandlingerne

Kommunerne klar til at kræve en forlængelse af det såkaldte finansieringstilskud i kølvandet på de kollapsede udligningsforhandlinger.
tekst Rudi Holm

Sammenbruddet i forhandlingerne om et nyt kommunalt udligningssystem vil påvirke forhandlingerne om næste års kommunale økonomi, som regeringen og KL snart indleder. Det fastslår KL-formand Jacob Bundsgaard (S).

– En justering af udligningen skulle tage hånd om en række konkrete udfordringer allerede her i 2019. Det sker ikke nu, og at man så endda skyder forhandlingerne til hjørne til den anden side af et folketingsvalg, er uholdbart. Alle kommuner skal kunne få enderne til at hænge ordentligt sammen, når budgettet for 2019 skal lægges, siger han.

Jacob Bundsgaard understreger, at kommunerne har brug for en afklaring af finansieringen for få et sikkert økonomisk grundlag at stå på.

Skriv hvad du søger