Foto: Halsnæs Kommune
Foto: Halsnæs Kommune
16.04.2018 kl. 08.42

Egedal henter direktør i Halsnæs

Sune Schou, der er områdechef for teknik og miljø i Halsnæs Kommune, rykker til Egedal Kommune som direktør med ansvar for seks centerområder. Han efterfølger Ulla Gramstrup (52 år), der fratrådte ved udgangen af marts efter fem år i stillingen. Hendes åremålsansættelse udløb, og hun valgte at søge nye udfordringer.

Sune Schou, 45 år, er cand. scient. pol. Fra Københavns Universitet 2000, forud cand. phil. I litteraturvidenskab fra Lunds Universitet 1997 og master i miljøstudier fra universitetet i Essex 1999.

I 2000-2003 var han fuldmægtig i Trafikministeriets planlægningsafdeling og derefter fuldmægtig i Finansministeriet. I 2006 kom han til Skov- og Naturstyrelsen som kontorchef for landområder og herfra året efter til en kontorchef-stilling i Miljøstyrelsen.

I januar 2014 blev Sune Schou områdechef i Vejdirektoratet, med ansvar for afdelinger i København, Næstved, Middelfart og Aalborg, og i november 2016 blev han miljø- og teknikchef i Halsnæs Kommune.

LÆS OGSÅ Rådmand bliver ny kommunalordfører i Venstre

Han tiltræder 1. maj direktør-stillingen i Egedal Kommune, hvor han får ansvaret for jobcenter og centrene for borgerservice, for plan kultur og erhverv, for teknik og miljø samt for ejendomme og intern service. Sune Schou bor i Frederikssund.

Emneord
Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Egedal henter direktør i Halsnæs Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger