Arkivfoto
Arkivfoto
13.04.2018 kl. 11.08

Ny centerchef for Uddannelse og Pædagogik i Lyngby-Taarbæk Kommune

Ny centerchef for Uddannelse og Pædagogik i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Kirsten Balle skal stå i spidsen for Center for Uddannelse og Pædagogik. Hun kommer fra en stilling som centerchef for samme område i Glostrup Kommune.

Kirsten Balle er oprindeligt uddannet lærer, cand.pæd. i pædagogik, og har en master i Public Governance. I hendes karriere indtil nu, har hun været skoleleder, skole- og kulturchef, ansvarlig for pædagog- og læreruddannelserne samt centerchef for Dagtilbud og Skole i Glostrup Kommune. 

Kirsten Balle ser frem til sit nye job:

– Jeg glæder mig til at arbejde med uddannelses- og pædagogikområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Når jeg har søgt centerchefstillingen, er det fordi, jeg ved, at ledelse tæt på kerneopgaven gør en forskel, når vi i alle led, leder tæt på barnet. Hele mit arbejdsliv har jeg arbejdet med fokus på barnets perspektiv, og hvordan vi hele tiden kan gøre det bedre for barnet, det er det, der driver mig, siger hun

LÆS OGSÅ Ny direktør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København

Igennem sin karriere har Kirsten haft stort fokus på ledelse af pædagogik, læring og udvikling

samt på, hvordan det tværfaglige samarbejde bidrager til at løfte kerneopgaven:

– Jeg vil gerne være med til at udvikle på styring- og ledelseskæden i LTK med fokus på kerneopgaven. Jeg kommer med en bred palet, men har specielt erfaring med ledelse af kerneopgaven og med inddragelse af den nyeste viden og forskning. Jeg leder tæt på praksis med den grundantagelse, at man ikke kan lede noget, man ikke er i kontakt med”, siger Kirsten Balle.

– Med Kirsten får vi en utrolig dynamisk centerchef med et stort drive. Hun har en stor viden indenfor området, er god til at sætte en retning og få dem der er omkring hende til at synes, at det er sjovt og spændende at gå på arbejde. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med Kirsten som ny centerchef for Uddannelse og Pædagogik”, siger direktør Lene Magnussen.

LÆS OGSÅ Albertslund ansætter ny chef for Økonomi & Stab

Kirsten er 58 år, bor i Herlev sammen med sin mand. De har fire voksne børn og  to børnebørn. Kirsten begynder den 1. maj 2018 i Center for Uddannelse og Pædagogik i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Emneord
Biblioteker, Navne

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ny centerchef for Uddannelse og Pædagogik i Lyngby-Taarbæk Kommune Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger