Jacob Bjerregaard (S), formanden for KL’s miljø- og forsyningsudvalg. Foto: Rudi Holm
Jacob Bjerregaard (S), formanden for KL’s miljø- og forsyningsudvalg. Foto: Rudi Holm
12.04.2018 kl. 10.01

Kommuner kræver penge til beredskaberne

Staten er løbet fra en aftale om redningsberedskaberne. Derfor bliver det en sag ved de kommende økonomiforhandlinger, lød det på førstedagen af KL-konferencen Teknik & Miljø '18.
tekst Rudi Holm

Landets kommuner vil rejse krav om flere midler til sine redningsberedskaber under de kommende økonomiforhandlinger med regeringen. Det siger formanden for KL’s miljø- og forsyningsudvalg, Jacob Bjerregaard (S).

På KL-konferencen Teknik & Miljø ‘18 i Aarhus lagde han i dag foran knap 800 deltagere ikke skjul på kommunernes skuffelse over, at regeringen er sprunget fra en tidligere økonomiaftale på beredskabsområdet. Kommunerne sammenlagde sine enheder og effektiviserede for 175 millioner kroner med løftet om at få overført nogle statslige opgaver på området. Men det løfte blev aldrig indfriet. Tværtimod tilførte staten for nylig flere midler til sit beredskab.

– I KL har vi den holdning, at en aftale er en aftale. Så her skylder staten – både borgere og kommunerne. Politiet og PET stiller større krav til kommunerne om øget sikkerhed og terrorsikring på gader og veje. Klimaforandringer, migrationsstrømme og cyberangreb ændrer trusselsbilledet. Derfor vil vi tage emnet op med regeringen i de næste uger, når der skal forhandles kommunal økonomi for 2019, siger Jacob Bjerregaard.

KL-udvalgsformanden opfordrede videre fra talerstolen regeringen til at genindføre en ordning, der giver kommunerne mulighed for at skabe billige grønne løsninger på klimatilpasningsområdet.

LÆS OGSÅ Kommune åbner tidligere for kolonihaver på grund af corona

Regeringen valgte i 2016 at stoppe den populære ordning, der begunstigede overfladeløsninger til fordel for traditionel kloakering. Løsninger der kun kostede en fjerdedel af prisen. En statslig evaluering har efterfølgende vist, at den kommunale indsats var en stor succes.

– Den indsats, som forsyningsvirksomheder og kommuner sammen har gennemført, har sparet borgerne for 3,3 milliarder kroner. Vi har i to år forsøgt at råbe ministeren op for at få videreført ordningen. Vi har fået at vide, at vi skulle afvente evalueringen. Evalueringens tale er klar: Der var ikke noget at komme efter! Borgere, forsyningsvirksomheder og kommuner – os udenfor borgen, der skaber de fælles løsninger – er enige: Vi skal have den mulighed tilbage. Det kan kun gå for langsomt. Den nuværende ordning er alt for dyr for borgerne og samfundet, pointerer Jacob Bjerregaard.

Han kvitterede for, at regeringen har givet kommuner og borgere bedre muligheder for kystbeskyttelse, men påpeger samtidig, at loven kan gøres bedre.

– Der mangler lovelementer, der understøtter større fælles løsninger på tværs af ejer- og kommunegrænser. Det kunne være en national lånefond, en national kystplan med klare indsatsbehov - eller større statslig medfinansiering til kystsikring, siger Jacob Bjerregaard.

LÆS OGSÅ Af hensyn til fællesskabet skal vi stå sammen i corona-krisen

Han mener i øvrigt, at der kan sættes spørgsmålstegn ved statens mulighed for at klage over retlige spørgsmål på kystbeskyttelsområdet.

– Betyder det, at statsansattes afgørelser trumfer lokalpolitiske beslutninger? Den slags statslig overstyring er vi netop kommet af med i planloven – og vi har ikke behov for en erstatning, understreger KL-udvalgsformanden. ruh@kl.dk  

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommuner kræver penge til beredskaberne Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger