Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
25.09.2017 kl. 09.14

Forurening af drikkevand i Ribe

Drikkevandet i Ribe er forurenet med e-coli bakterier. Bemærk: Det gælder kun kunder/ områder, der får drikkevand fra DIN Forsyning.
tekst Tom Ekeroth

Der er fundet colibakterier i Esbjerg Kommune, i Ribe-rområdet. Derfor anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed og Esbjerg Kommune, at beboerne i de berørte områder koger vandet, før det drikkes eller bliver brugt til madlavning.

To minutters kogning dræber bakterierne i vandet. Vandet fra hanerne kan godt bruges til for eksempel tøjvask ved mindst 60 grader, kogning af kartofler og lignende.

DIN Forsyning har konstateret, at der i en vandprøve udtaget fra Skindermarkens Vandværk, Ribe er målt E-coli bakterier i prøven.

– Vi arbejder intenst på at finde eventuelle kilder til drikkevandsforureningen. Det er endnu for tidligt at sige noget om årsagen til forureningen, men vi holder kunder og medier løbende orienteret om situationen og melder ud, når vi ved noget nyt, siger Eric Lauridsen, afdelingsleder, DIN Forsyning.

LÆS OGSÅ Alle kommuner skal teste drikkevand efter pesticid-fund

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Forurening af drikkevand i Ribe Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger