Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
22.09.2017 kl. 09.15

Sygedagpengesjusk i Ringkøbing-Skjern

To eksterne konsulenter har ulovligt truffet afgørelser i en række sygedagpengesager. Derfor skal sagerne nu revurderes.
tekst Rudi Holm

En række sygedagpengesager i Ringkøbing-Skjern Kommune skal revurderes, fordi to eksterne konsulenter i strid med loven har truffet myndighedsafgørelser. De to konsulenter kommer fra firmaet Socialfagligt Fokus, som Ringkøbing-Skjern Kommune har samarbejdet med for at få nedbragt en større sagspukkel i forbindelse med sygedagpengereformens ikrafttræden i sommeren 2014. 

- Desværre har to konsulenter, der blev tilknyttet kommunen i forbindelse med samarbejdet, også truffet myndighedsafgørelser på lige fod med vores egne ansatte. Det er sket, selv om vi fra start har opsat nogle aftaler, der skulle sikre, at vi ikke kom i konflikt med reglerne om myndighedsafgørelser. Dermed kan sagerne være ugyldige, og det er den juridiske vurdering, vi nu er i gang med, siger fagchef for beskæftigelse i Ringkøbing-Skjern Kommune, Kim Ulv Christensen.

I 159 af 1.803 afgjorte sager fra 1. december 2015 til 30. november 2016 står de to konsulenter som underskrivere på afgørelser. I 38 af sagerne er der truffet ugyldige afgørelser, og de skal nu revurderes.

- Det er sket i en travl dagligdag, og vi kan kun sige, at vi er utrolig ærgerlige over situationen. Der er sket en fejl, og derfor har det også førsteprioritet at få rettet op på fejlen, hvilket vi er i gang med. Alle berørte borgere vil naturligvis blive kontaktet, siger Kim Ulv Christensen. ruh@kl.dk 

LÆS OGSÅ Ud under åben himmel
FOR ABONNENTER

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Sygedagpengesjusk i Ringkøbing-Skjern Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger