Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
21.09.2017 kl. 11.11

Aarhus brød udbudsregler

Uroen fortsætter i Aarhus Kommunes teknik og miljøforvaltning. Denne gang handler det om manglende udbud af opgaver i millionstørrelsen.
tekst Rudi Holm

Oven på skandalesagen om en nu bortvist topchefs mistænkelige aftaler med private virksomheder, privatlignende indkøb for skattekroner og alvorlige problemer med arbejdsmiljøet, samt senere fyringer og forflytninger af andre ledende medarbejdere er der dukket en ny sag op i Aarhus Kommunes teknik og miljøforvaltning. Denne gang drejer det sig om brud på udbudsregler i Center for Miljø og Energi.

Ifølge JP Aarhus vurderer Aarhus Kommune selv, at afdelingen i mindst seks tilfælde i strid med reglerne har undladt at sende opgaver til samlet omkring 6,5 millioner kroner i offentligt udbud. Ifølge reglerne skal opgaver sendes i udbud, når beløbet overstiger 300.000 kroner.

De nye oplysninger får flere byrådsmedlemmer til overfor JP Aarhus at rette en hård kritik mod rådmanden for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Kristian Würtz (S).

– Der er en rådden kultur. Det er ved at være så alvorligt, at det må have nogle politiske konsekvenser. Der er snart ikke noget, der kan komme bag på mig om forholdene i Teknik og Miljø. Det er grotesk, siger Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige til avisen.

LÆS OGSÅ V til angreb på K om udbud: Kan vi stole på vores aftaler?

Kristian Würtz har ikke overfor JP Aarhus ønsket at kommentere kritikken. ruh@kl.dk

Emneord
Udbud, Økonomi

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Aarhus brød udbudsregler Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger