Arkivfoto
Arkivfoto
13.09.2017 kl. 09.04

Furesø får ny model for borgerinddragelse

Inddragelse af borgerne har længe været en centralt tema på byrådets dagsorden, og nu er der vedtaget en Furesø-model, som et nyt byråd efter kommunalvalget skal være med til at give liv.
tekst Tom Ekeroth

Den nye Furesø-model for borgerinddragelse lægger sig i slipstrømmen af, hvad der allerede foregår af borgerinddragelse i Furesø. Blandt andet giver modellen et svar på, hvilke forudsætninger der skal være til stede, når borgere inddrages i udviklingen af kommunen.

– Vi starter jo ikke på bar bund, men har allerede en meget veludviklet tradition for at inddrage vores borgere i de konkrete løsninger. Det er vigtigt, at vi får forventningsafstemt med hinanden, hvad vi særligt bør have fokus på. Det giver modellen nogle bud på. Det repræsentative demokrati er grundlaget for alt, hvad vi foretager os, og her er det vigtigt, at vi løbende ser på, hvordan borgerne kan inddrages, så vores beslutninger bliver truffet på et så veloplyst grundlag som muligt, fremhæver borgmester Ole Bondo Christensen (S).

Byrådet peger på, at den tidlige inddragelse i en proces er vigtig for at få kvalificeret beslutningsgrundlaget ordentligt. Samtidig er det vigtigt, at der informeres og kommunikeres rettidigt, så borgerne og politikere har et fælles grundlag at drøfte en sag ud fra.

Endeligt er det afgørende, at alle får mulighed for at deltage i borgerinddragelsen, så det ikke kun er de personer, der har nemmest ved at råbe politikerne op, som giver deres besyv med.

LÆS OGSÅ KL vil have mere ledelse og mere brugerinddragelse i ældreplejen

Det seneste års tid har politikerne hentet erfaring om borgerinddragelse blandt andet fra to udviklingsudvalg, hvor de sammen med borgerne har udviklet Furesø. Der har også været holdt en række kaffemøder i foråret, hvor borgerne har givet deres input til Furesø-modellen.

Viceborgmester Susanne Mortensen (K) har været formand for et af disse udviklingsudvalg og mener, at arbejdet har været med til at give værdifuldt input:

– Som formand for et af disse udvalg med borgere og politikere har jeg fået bekræftet værdien i en proces, som betyder, at politikere og borgere får en direkte og tidlig dialog om et konkret emne. Et udviklingsudvalg er et af flere bud, men det er vigtigt, at vi forsøger at brede vores palet ud, så vi politikere opnår dialog med borgerne på andre og også gerne mere uformelle måder, siger Susanne Mortensen.

– Furesø-modellen for borgerinddragelse overdrages til det nye byråd, der blandt andet opfordres til at tage deres arbejdsform op til overvejelse. Samtidig får medarbejderne til opgave at understøtte borgerinddragelsen i de forskellige processer. Dette arbejde starter allerede nu, siger kommunaldirektør Christine Brochdorf. tek@kl.dk 

LÆS OGSÅ Hedensted insisterer på borgerinddragelse
FOR ABONNENTER

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Furesø får ny model for borgerinddragelse Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger