Borgmester Mogens Jespersen (V). Arkivfoto
Borgmester Mogens Jespersen (V). Arkivfoto
12.09.2017 kl. 12.32

Borgerlige partier i valgforbund i Mariagerfjord

Men DF vil ikke udelukke, at partiet kan pege på en socialdemokratisk borgmesterkandidat.
tekst Tom Ekeroth

De fem borgerlige partier, som stiller op til kommunalvalget i Mariagerfjord Kommune, har indgået et teknisk valgforbund.

Det er Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Venstre, De Konservative og Kristendemokraterne.

Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance udgør i dag et blåt flertal i byrådet i Mariagerfjord Kommune, hvor Venstremanden Mogens Jespersen er borgmester.

Tilsammen har de 15 af i alt 29 mandater i byrådet.

LÆS OGSÅ DF helt ude af Næstved

De Konservative og Kristendemokraterne er ikke repræsenteret i byrådet i denne periode.

Valgforbundet handler ene og alene om at undgå stemmespild i blå blok, forklarer borgmester Mogens Jespersen til Nordjyske.

– Men som det tegner nu, vil forhandlingerne på valgnatten være under ledelse af mig. Jeg håber naturligvis på, at jeg kan regne med de borgerlige partiers støtte, siger Mogens Jespersen, der blev borgmester efter sidste valg, hvor partiet ellers i første omgang havde opstillet tidligere minister Tina Nedergaard.

Byrådsmedlem og leder af DF's gruppe, Jan Andersen, siger, at det vigtigste for Dansk Folkeparti er den politik, der føres. Han vil således ikke udelukke, at Dansk Folkeparti på valgnatten vil pege på Socialdemokratiets spidskandidat Leif Skaarup som borgmester.

LÆS OGSÅ Knuths udtræden ændrer borgerlig balance i Borgerrepræsentationen

– Men pt. har vi et rigtig godt samarbejde med Mogens Jespersen og Venstre, siger han til Nordjyske.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Borgerlige partier i valgforbund i Mariagerfjord Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger