01.09.2017 kl. 10.26

Byrådsmedlems dom stadfæstet

Byrådsmedlem i Esbjerg Kurt Jakobsen (V) fik i går stadfæstet sin dom på tre måneders betinget fængsel ved Vestre Landsret i Sønderborg for dels mandatsvig, dels misbrug af offentlig stilling over for sin tidligere arbejdsgiver, Naturstyrelsen Vadehavet.
tekst Tom Ekeroth

Sagens anklager Philip Møller var tilfreds med udfaldet, der betød, at Kurt Jakobsen blev fundet skyldig i både mandatsvig og misbrug af offentlig stilling, sådan som anklagemyndigheden havde plæderet for i den to dage lange retsforhandling, der var spækket med teknisk snak om analyseprøver for bakterier og hovedbestanddele i grundvand.

– Det mest bemærkelsesværdige ved sagen er, at den på den ene side er så teknisk, men på den anden side i sin problemstilling så enkel: Havde tiltalte ret til at udtage og for Naturstyrelsens regning analysere de forskellige prøver – og var han klar over, at han ikke måtte tage prøverne? Begge dele kunne der svares ja til. Jeg er tilfreds med, at landsretten var enig i min påstand om, at der ikke alene var tale om mandatsvig, men også om misbrug af en offentlig stilling, selv om det ikke fik betydning for straffens længde, fastslog Philip Møller over for Jydske Vestkysten.

Ud over den betingede fængselsstraf på tre måneders fængsel og tilbagebetaling af knap 49.000 kroner til Naturstyrelsen blev Kurt Jakobsen dømt til at betale sagsomkostningerne.

Borgmester Johnny Søtrup (V) fik sidst på eftermiddagen besked om ankesagens udfald, men havde ikke mange kommentarer:

LÆS OGSÅ Endnu en udskiftning hos Alternativet på Bornholm: Afløser er blevet socialdemokrat

– Jeg synes, det må være en trist dag for Kurt Jakobsen, men derudover er der ikke meget at sige til det, ud over at vi nu indberetter sagen til Valgbarhedsnævnet.

Med landsretsdommen er Kurt Jakobsens videre karriere i Venstre også slut.

Anders Rohr Jørgensen (V), der selv sidder i Esbjerg Byråd og er formand for Kurt Jakobsens vælgerforening, siger til JydskeVestkysten, at Kurt Jakobsen selv over for ham har givet udtryk for, at han ikke ville søge genopstilling, hvis han blev dømt i ankesagen. tek@kl.dk

 

LÆS OGSÅ Stemmeslugeren siger farvel
FOR ABONNENTER

Sagen kort

Kurt Jakobsen er kendt skyldig i at have begået mandatsvig ved som ansat hos Naturstyrelsen at have fået udtaget 14 prøver fra en boring for at få dem analyseret på Naturstyrelsens regning.

Boringen ejes af Kurt Jakobsens anpartsselskab Balders Kilde, der arbejder inden for fremstilling af mineralvand og kildevand, og analyserne har, mente domsmandsretten, alene været til brug for hans og hans kompagnons private selskab.

Kurt Jakobsen blev bortvist i 2015 efter at have været ansat i Naturstyrelsen i 32 år. Der venter stadig en voldgiftssag om selve afskedigelsen.

Kilde: JydskeVestkysten

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Byrådsmedlems dom stadfæstet Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger